02/03-15
-
Pressemeddelelse
Lige hvad man manglede!
Hospitaler i ind- og udland jubler. De har endelig fundet nøglen til øget sikkerhed og fleksibilitet, reducerede driftsomkostninger og et opdateret overblik: Roxtecs unikke brandgennemføringer, kendt fra offshore industri og skibsfart.
Roxtec er over hele verden anerkendt for at kunne opfylde de strengeste sikkerhedskrav i offshore industri og skibsfart med sine modulopbyggede og lagdelte brandgennemføringer. Og nu har arkitekter, ingeniører og installatører på hospitalerne for alvor fået øjnene op for de mange åbenlyse fordele ved Roxtecs unikke patenterede multidiameter™ teknologi: Øget sikkerhed og fleksibilitet, stærkt reducerede driftsomkostninger og et opdateret overblik. Lige hvad man manglede! Derfor er Roxtec bl.a. ved at installere systemet på det nye DNS datacenter i Skejby og er i tæt dialog med bygningsrådgivere på Hvidovre Hospital og OUH, Odense Universitetshospital.
"Hospitalernes installationer er yderst omfattende, og man har i årevis kæmpet for at få overblik over mange tusinde gennemføringer. De mange kabler, der trækkes dagligt, gør brandskellene utætte, men hidtil har man hverken haft en proces eller værktøj til at registrere og opdatere sin historik. Det har man nu," fortæller Managing Director Morten Nordtofte Gustavsen fra Roxtec Danmark.
Der er tænkt på det hele - også fremtiden
Roxtecs modulsystem slutter fuldstændigt tæt, også gastæt, og kan tilmed modstå et højt vandsøjletryk. Modulerne bygges op side om side i en stålramme som spændes med simpelt værktøj og komprimerer modulerne. Gennemføringerne hindrer effektivt spredning af brand, røg og brandfarlig gas, og dermed potentielt store skader og eksplosioner. Men intet er statisk, og derfor har Roxtec også indbygget en overkapacitet i gennemføringerne, så de let kan udvides. Det giver stor fleksibilitet og tilgængelighed. Systemets få modulstørrelser bidrager ligeledes til en god økonomi. Erfaring viser, at en Roxtec gennemføring typisk er tjent ind på mindre end fem år.
Systemet er er CE-certificeret og EX-mærket og opfylder alle gældende brandsikkerhedskrav på markedet. "Vores system har især berettigelse på steder, hvor der er behov for at gennemføre en effektiv risikostyring," forklarer Morten Nordtofte Gustavsen.
"I første omgang i de vigtige hovedføringsveje til serverrum, teknikrum, renrum, laboratorium, hvor kabler og rør føres ind i bygninger fra det omgivende terræn, og i facade og tag."
Intelligent sofware - intelligente gennemføringer
Roxtec bidrager også under projekteringen. Med Transit Designer har Roxtec udviklet et program, som kan bruges til at designe alle gennemføringer. Transit Designeren sikrer, at hospitalerne får det længe savnede, samlede overblik over deres gennemføringer i brandskel.
Softwareprogrammet letter processen med konstruktion, indkøb og montering af systemet. Gennemføringerne kan gøres intelligente via elektroniske databaser så historikken opdateres og monitoreres. En digital logbog, om man vil, der gør det muligt for hospitalerne løbende at registrere og dokumentere gennemføringernes tilstand.
Roxtecs robuste gennemføringer er konstrueret til at kunne inspiceres, opgraderes og lukkes fuldstændigt igen. Det gør det muligt med en effektiv, løbende, opdateret kontrol og en gnidningsfri proces i hele bygningens levetid. Fra design over udføring til systematisk vedligehold.
Komplet løsning
Med Roxtecs gennemføringer og software får hospitalerne adgang til en komplet pakkeløsning, der omfatter alt fra den indledende projektering til varetagelse af løbende drift, vedligehold og kontrol.
Pressekontakt
Morten Nordtofte Gustavsen
Managing Director
4918 4747