13/08-14
-
Pressemeddelelse
Verdens første Dirch Passer-konference samt King of Comedy
Den 11. maj blev den første Dirch Passer Festival afholdt i Lindevangs-parken på Frederiksberg i forlængelse af Frederiksberg Dagene.
Festivalen var et udendørs arrangement, med Sebastian Dorset som konferencier og komiker duoen To Tykke Tosse der gav tilskuerne en times show med nogle af Dirch Passers udødelige sketchens. De mindste børn på første række grinede højt under hele forestillingen, men specielt sketchen "Op-å-då!" vakte vild lykke. Efter showet var der konkurrencer hvor publikum kunne forsøge at gøre Dirch Passer kunsten efter. En stor Dirch Passer fan kunne tage glad hjem cyklende på sin nye Vælte Peter og en dreng vandt det eftertragtede gavekort til 11â„2 times limousine-kørsel. Men der var heldigvis mange gaver og derfor mange der gik ekstra glade hjem fra parken.
Arrangementer gik med andre ord rigtig godt. Det var bare ærgerligt at vejret begrænsede fremmødet. Derfor har vi ændret på konceptet i de kommende år. Men vi fik stablet festivalen på benene på bare 21â„2 måned og det kom til at løbe rundt økonomisk - hvilket vi er rigtig stolte af.
Verdensnyhed: Dirch Passer konference
Lørdag den 13. september inviterer vi til Verdens første Dirch Passer-konference på skolen ved Nordens Plads på Frederiksberg. Hvor vi vil præsentere vores fremtidsplaner og Sebastian Dorset vil give en Dirch Passer-inspireret miniforestilling. Billetter vil blive solgt for kr. 100 pr. stk. og overskuddet går ubeskåret til statuen.
Og hvad sker der fremover?
Vi opdeler aktiviteterne fra dette års festval i to og tilbyder konkurrencedelen til Danmarks storcentre. Den del bliver lige som i år og med Sebastian Dorset som konferencier, hvor butikkerne i de respektive centre donere præmierne. Kæmpebabyer går rundt i centeret og dele flyvers/balloner/bolsjer ud.
Anden del bliver afholdt over minimum fire dage. En dag med en Dirch Passer-audition (foreløbigt lørdag den 25. april 2015) efterfulgt med tre dages optræden (foreløbigt over weekenden 15. - 17. maj 2015 på Betty Nansen Teater). Ud over optræden af de ni udvalgte fra vores audition, vil kendte skuespillere/komikere viser en revyforestilling over Dirch Passer-temaet. Dommerpanelet til vores audition vil bestå af tre kendte dansker, der i stil med X-Factor konceptet kan buzze en deltager ud med et surt Dirch Passer ansigt.
Hele forestillingen vil blive krydret med dansepiger a la Lommer-pigerne.
Statue af Dirch Passer på Frederiksberg Alle?
Alle ovennævnte aktiviteter er for at skabe opmærksomhed omkring Dirch Passers genialitet på en scene. Vi vil samle penge ind til en mandshøj statue af Danmarks største komiker. Og efter sommerferien inviterer vi til en åben konkurrence, hvor alle er velkomne til at komme med forslag til hvordan statuen kan se ud. Eneste krav er at den skal være mandshøj og at den skal være vejrbestandig, da vi håber at vi kan få den sat op et sted på Frederiksberg Allé. Så find allerede nu skitseblokken frem og hold øje med medierne. Præmien er at man får opgaven med at lave statuen.
Relevant information
Pressekontakt
Henrik Hansen
+45 28 14 17 99