Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/12-14   -   Pressemeddelelse

For tidlig udfasning af naturgassen i Danmark kan koste samfundet 19 milliarder kroner

Ifølge en ny rapport fra konsulenthuset Copenhagen Economics er der risiko for, at naturgassen bliver udfaset for hurtigt i forhold til, hvad der er samfundsøkonomisk optimalt. Dette kan betyde, at danskerne kommer til at betale 19 milliarder kr. ekstra for at opnå de planlagte CO2-reduktioner.

Det er ét af hovedbudskaberne i den nye rapport fra Copenhagen Economics. Rapporten er udarbejdet for HMN Naturgas I/S, som er Danmarks største gasselskab og ejes af 57 kommuner.

"Når vi gerne vil reducere udledningerne af CO2, er det vigtigt at gøre det på en klog måde, så omkostningen per ton bliver mindst mulig. Vi synes derfor, at regeringen skal gøre sig klart, hvilken ekstraregning for danskerne, som kan følge af at forcere udfasningen af naturgas set i forhold til en mere intelligent udfasning", siger administrerende direktør i HMN Naturgas I/S, Susanne Juhl.

Ifølge rapporten fra Copenhagen Economics er regeringens langsigtede analyser for fremtidens energiforsyning baseret på nogle antagelser, som der generelt er stor usikkerhed om. Det drejer sig om prisudviklingen på gas i de næste årtier, og det drejer sig om, hvordan udgifterne til havvindmøller udvikler sig. Der er risiko for, at regeringen undervurderer, hvor meget det vil koste at overgå fra naturgas til grøn teknologi, fremgår det af rapporten.

egeringens forventninger til gaspriserne er således mærkbart anderledes, end eksempelvis Verdensbanken forudsætter.

"Regeringen lægger til grund, at gassen i de kommende år vil være et relativt dyrt brændsel. Men ifølge Verdensbankens tal kan gassen jo sagtens konkurrere med grønne energiformer, og det har betydning for samfundsøkonomien", siger Susanne Juhl.

Ifølge rapporten er det mest oplagte at lade kraftværker bruge naturgas i længere tid end planlagt i Energistyrelsens langsigtede scenarier og nedsætte hastigheden mht. nye investeringer i havvindmøller. For det mest sandsynlige er, at vindmøllerne vil kunne fås til en billigere pris, når teknologien er mere veludviklet om et årti eller to. Ved at anvende naturgas til kraftvarmeproduktionen opnås en lavere udledning af CO2 i forhold til kul, som udleder 40 procent mere CO2.

Lige nu koster en kilowatt-time på gas ca. 29 øre, mens biomasse og havvind koster mellem 39 og 70 øre per kilowatt-time, fremgår det af rapporten fra Copenhagen Economics.

Ved en for tidlig udfasning af naturgassen vil den samfundsmæssige omkostning for samfundet være 19 milliarder kr., opgøres det i rapporten fra Copenhagen Economics. Ifølge rapporten er dette oven i købet et konservativt skøn. Faktisk kan prisen blive helt op til 40 milliarder kr., hvis man tager udgangspunkt i en realistisk prisudvikling, hedder det i rapporten.

"Det handler om, at den danske energipolitik indebærer en for dyr overgang mod det fossilfrie samfund, fordi man ikke tager højde for potentialet i brug af gas i overgangsfasen. Vi siger jo ikke, at naturgas skal blive ved at eksistere til kraftvarme, men blot at man bør satse på gassen i overgangsfasen. Det er simpelt hen billigere og vil bidrage til mindre udledning af CO2", siger Susanne Juhl.

Billeder


Pressekontakt


Firma

Dansk Gas Distribution
Gladsaxe Ringvej 11
2860 Søborg, Danmark

  +45 62 25 90 00

http://gas-group.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Gas Distribution på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater