Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/04-14   -   Pressemeddelelse

Udviklingen i Danmark er katastrofal - kronisk syge bliver ladt i stikken!

Ved høringen om funktionelle lidelser i Folketingets Sundhedsudvalg den 19.3.2014 præsenterede professor Per Fink fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, FFL, sine teorier, hvor han har konverteret flere godkendte diagnoser til sin egen udokumenterede diagnose BDS eller Funktionel Lidelse.

Kronisk træthedssyndrom: ME/CFS G 93.3. og Fibromyalgi: ICD19-M79.7 " Fibromyalgia"er blandt de af WHO godkendte fysiske diagnoser, som Per Fink inkluderer i sin klinik under paraplydiagnosen BDS eller Funktionel Lidelse, som er en psykiatrisk diagnose.

At Sundhedsstyrelsen, som har godkendt WHO`s fysiske diagnoser, tillader, at Per Fink konverterer dem til sin egen ikke godkendte diagnose BDS eller funktionel lidelse, finder jeg yderst kritisabelt og katastrofalt.

I 2010 blev der lavet en undersøgelse med professor og forskningschef Bente Danneskiold-Samsøe, Frederiksberg Hospital i spidsen, som viste, at selvmordsrisikoen blandt fibromyalgiramte er 10 gange større end i andre patientgrupper. Dette tror jeg blandt andet skyldes den hetz, som der igennem årene er drevet på fibromyalgipatienter. Når man bliver mødt med fordomme, mistænkeliggørelse og med tvangsbehandling på FFL, må der udtrykkes stor bekymring for, at det kan blive endnu værre, hvis der ikke gribes ind nu!

At komme i behandling på FFL, burde være et frivilligt tilbud, og ikke et sted, man henvises til, som det sker nu, hvor man let og elegant konverterer fysiske diagnoser til den psykiatriske diagnose BDS eller funktionel lidelse og behandler med mindfulnes, kognitiv terapi og psykofarmaka.
Per Fink har udstukket følgende retningslinjer for de praktiserende læger:

Forsøg at blive patienternes eneste læge, begræns så meget som muligt patienternes kontakter til andre behandlere, vagtlæger og alternative behandlere.
Forstå en forværring af nye tilkomne symptomer som en emotionel kommunikation i stedet for tegn på en ny lidelse.
Overvej behandling med psyko-aktiv medicin - vær stoisk overfor bivirkninger!
De vildledte læger får diagnosesikkerhed, læger betragtes som eksperter, politikerne lytter til lægerne - og patienterne bliver taberne. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, bliver det meget skræmmende for en stor del af befolkningen. Det vil kræve, at man selv må betale for at blive udredt, hvis man er uheldig at blive syg med en af de fysiske lidelser, som FFL har taget under deres paraply.
Advokat Keld Parsberg stillede sig yderst kritisk overfor Per Finks teorier under høringen. Han udtalte, at det, der foregår, indebærer alvorlige angreb på patientsikkerheden, retssikkerheden samt overskrider menneskerettighederne. Praktiserende læge Stig Gerdes kaldte det for en kræftknude i sundhedssystemet, som skal stoppes. "Behandlingen af patienterne er faktisk ikke-eksisterende, for de får en psykiatrisk behandling for en fysisk sygdom" sagde Stig Gerdes.

Udviklingen er katastrofal, hvis ikke der gribes ind NU!
Der bør ligesom i Norge og USA oprettes et reelt tværfagligt center, hvor der findes speciallæger, som er opdateret med den nyeste internationale forskning. I USA findes den slags klinikker, bl.a. Stanford University. Lægerne bør vejledes og informeres om de internationale forskningsresultater.
Det er mit håb, at politikerne vil se med alvor på denne meget alvorlige udvikling. Der er sendt et åbent brev til sundhedsministeren, socialministeren og beskæftigelsesministeren den 25.3.2014.


Relevant information

Åbent brev

Pressekontakt

Inge Møllehave
Fibromyalgipatient
  46499497
  24238015

Firma

v/ Inge Møllehave
Bygmarken 117
4060 Kirke Såby, Danmark

  46499497
  24238015


Modtag nyheder fra Facebookgruppen Fibromyalgi på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire