Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/08-16   -   Pressemeddelelse

Amerikansk burgergigant åbner i Odense



Snart kan odenseanerne sætte tænderne i saftige flammegrillede burgere fra Carl's Jr., når restauranten åbner i Bilka Odense til oktober.

Under sloganet 'Eat like you mean it' er Carl's Jr. blevet kendt af burgerentusiaster verden over for saftige flammegrillede burgere. Til efteråret åbner Nordeuropas sjette Carl's Jr. burgerrestaurant, og den kommer til at ligge i Bilka Odense.

Åbningen sker som et led i samarbejdet mellem Carl's Jr. og Dansk Supermarked Group, og varehuschef i Bilka Odense, Morten Wagner, er sikker på, at kunderne i den fynske hovedstad vil tage godt imod restauranten.

- For tre år siden åbnede den første Carl's Jr. i Danmark, og siden da har vi fået utallige henvendelser fra kunder, der har spurgt, om vi ikke snart åbner en restaurant her. Folk er så vilde med Carl's Jr. at de lige nu ligger og kører til Kolding og Vejle for at få en burger. Det behøver de ikke længere nu, siger Morten Wagner.

Lækre burgere og fri refill på sodavand
Over hele verden har den amerikanske burgerkæde udviklet sig til at være et ultimativt mål for burgerentusiaster, og Carl's Jr. er da især også kendt for velsmagende burgere fremstillet af 100% oksekød, hvor bøffen grilles over åben ild for at bevare saft og smag. Ud over burgerne er kæden kendt for sprøde Chicken Tenders, som fremstilles af hele stykker kyllingebryst og håndpaneres og tilberedes friske i restauranten - for slet ikke at tale om milkshakes, som er lavet af rigtig vaniljeis.

Serviceniveauet i Carl's Jr. er højt og restauranten adskiller sig på flere måder fra sine konkurrenter, fx ved at maden først færdiglaves i det øjeblik gæsten bestiller, og menuen efterfølgende bliver serveret ved bordet, ligesom gæsterne må tage al den sodavand, de kan drikke.

Nyt og moderniseret varehus
Restauranten åbner i Bilka Odense som en del af en større renovering, hvor hele varehuset bliver moderniseret.

- Vi får et super flot og moderne hypermarked, og Carl's Jr. får en rigtig god placering. Den kommer til at ligge tæt på Indgang Vest, som er den indgang, de fleste af vores kunder benytter. Det er derfor nemt for dem lige at slå et smut forbi restauranten, når de alligevel er på indkøb, siger Morten Wagner, der er sikker på, at mange familier vil snuppe aftensmaden på den amerikanske burgerrestaurant.

Pressekontakt

Group Communications
  +45 8778 5002

Firma

Dansk Supermarked A/S
Bjødstrupvej 18
8270 Højbjerg, Danmark



Modtag nyheder fra Bilka på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.