Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/10-15   -   Pressemeddelelse

Bilka i Hundige har Danmarks bedste frugt- og grøntafdeling

Et imponerende udvalg af frisk frugt og grønt blandet med stor viden og stolthed har været med til at sikre Bilka i Hundige Frugt- og Grøntprisen 2015

Foran alle andre frugt- og grøntafdelinger i landets hyper- og supermarkeder er Bilka i Hundige løbet med sejren som den bedste af sin slags. Den fornemme pris blev overrakt onsdag på Landbrug & Fødevarers store branchedag, "Fødevaredagen".

Dagen derpå er Ole Heino Skjøtt, afdelingsleder for frugt og grønt i Bilka i Hundige, stadig meget beæret over, at netop hans afdeling indtog førstepladsen. Han fortæller, at kollegerne i hele ferskvareafdelingen i varehuset har hjulpet med idéer til, hvordan frugt- og grøntafdelingen kunne blive endnu bedre.

- Jeg er utrolig stolt af alle mine kollegers fælles indsats, som ligger bag sejren. Kundernes positive feedback og den her pris giver os kun lyst til at gøre det endnu bedre fremover. Nu har vi bevist over for både producenter og kunder, at hvis man vil have det bedste af det bedste inden for frugt og grønt, så skal man gå i Bilka Hundige, siger han.

Fra dommerpanelets side lagde Søren Flink Madsen, gartner og formand for GASA Nord Grønt, der uddeler prisen, vægt på Ole Heino Skjøtts personlige engagement i afdelingen.

- I Bilka imponerede afdelingen juryen med et personligt præg på trods af dens store størrelse. Her brændte den frugt- og grøntansvarlige virkelig igennem og kunne fremvise en afdeling, der vidnede om både faglighed og en eventyrlyst på én gang, siger han.

Bag Frugt- og Grøntprisen står Landbrug & Fødevarer med DLG Food, Dansk Gartneri og foreningen Plan Danmark som partnere. Det er andet år, at prisen uddeles.

Billeder


Pressekontakt

Group Communications
  +45 8778 5002

Firma

Dansk Supermarked A/S
Bjødstrupvej 18
8270 Højbjerg, Danmark



Modtag nyheder fra Bilka på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.