Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/09-14   -   Pressemeddelelse

Dansk gartneri høster fornem international pris

Knud Jepsen A/S, Queen®, har netop ved et fornemt arrangement i Qingdao, Kina, modtaget en "Bronze Rose" til "International Grower of the Year" prisuddelingen, og har dermed endnu engang været med til at sætte Danmark på verdenskortet indenfor innovation og udvikling.

Hinnerup 18. september 2014 - Ikke mange ved at verdens største kalanchoe gartneri ligger i Aarhus forstaden Hinnerup. Heller ikke mange ved at Knud Jepsen A/S er et af verdens mest anerkendte og innovative blomstergartnerier, hvilket de senest i går, d. 17. september, af AIPH, International Association of Horticultural Producers, er blevet hædret for i Kina. I denne forbindelse modtog Knud Jepsen A/S til AIPHs 66. årlige kongres gallamiddag en "Bronze Rose" til "International Grower of the Year" prisuddelingen, og kan hermed bryste sig af at være med i den absolutte verdenselite indenfor gartnerfaget.

AIPHs begrundelse for prisen lyder som følger:
Med et stærkt fokus på innovation, har virksomheden udmærket sig i at forbedre og modernisere sine produktionsfaciliteter med henblik på at udvikle nye og førsteklasses produkter i væld af spændende farver og former, som har en lang holdbarhed, ser friske ud i ugevis og er nemme at holde for forbrugeren.
Juryen roste virksomheden for at være aktiv indenfor produktudvikling og for deres måde at præsentere deres produkter på gennem brug af iøjnefaldende butiksinventar og space management, samt gennem deres deltagelse i nationale salgsfremmende programmer. Gartneriet producerer planter af bedste kvalitet og højeste sociale og miljømæssige standarder.

"Det er en stor ære at modtage denne pris, og vi er meget stolte og beærede. Denne pris er en stor anerkendelse af vores virksomhed, medarbejdere, genetik, produkter og vores innovation. Den vil give genlyd verden over i vores branche og skal selvfølgelig først og fremmest bruges til at markedsføre vores genetik til gartnere i hele verden" siger Direktør Frands Jepsen.

Knud Jepsen A/S - Queen®
Knud Jepsen A/S blev grundlagt i 1963 og producerer årligt mere end 25 millioner kalanchoe blomster og 50 millioner stiklinger. Kalanchoe er i folkemunde kendt under navnet "Brændende kærlighed" og markedsføres hos Knud Jepsen A/S under mærket Queen®.
Knud Jepsen A/S eksporterer samlet til mere end 75 lande og beskæftiger mere end 250 medarbejdere. Gartneriet i Hinnerup består af ikke mindre end 120.000 m2 under glas, og foruden blomster producerer gartneriet også energi til mere end 7000 hustande. Knud Jepsen A/S har endvidere produktion i både Tyrkiet og Vietnam. Knud Jepsen er kendt for den høje kvalitet og levering til tiden, og har som en af de eneste blomsterproducenter iværksat en brandingstrategi, hvor de markedsfører sig direkte til forbrugeren med deres brand Queen®

For mere information: www.queen.dk

Pressebilleder: https://www.dropbox.com/sh/6pm3o7kp3xpi5dv/AABxegF7L3o-M9kUNZT9heUsa?dl=0

International Association of Horticultural Producers (AIPH)
AIPH er en organisation, der repræsenterer plante og blomster producenter i hele verden. AIPH blev oprettet i Schweiz i 1948 for at stimulere den internationale markedsføring af blomster, planter og landskabspleje. For yderligere oplysninger besøg www.aiph.org

Billeder


Pressekontakt

Louise Jepsen
  87 64 15 32
  40 80 61 66

Firma

Queen
Skanderborgvej 193
8382 Hinnerup, Danmark

  86986166
  40806166

www.queen.dk

Modtag nyheder fra Queen Flowers på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.