Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/04-14   -   Pressemeddelelse

Peterborough City Council og SKF anvender Box til komplekst IT-løsninger

Box hjælper med at løse virksomheders og kommuners komplekse behov

London - 3. april 2014 - Ved den anden årlige Box verdensturné, som er et kundeevent i London, offentliggjorde Box i dag, at de fortsætter væksten i Europa med nye kunder: SKF og Peterborough Byråd. Den svenske industrigigant SKF har 3.000 medarbejdere, der anvender Box til sikker deling og mobiladgang. Engelske Peterborough Byråd har 1.400 medarbejdere, der benytter Box's cloud indholdsdeling og samarbejdsmuligheder omkring følsomme informationer. På Box's verdensturné i London vil ledere fra begge virksomheder diskutere, hvordan brug af cloud-løsninger har ændret den måde, som de laver forretning på.

"Både den offentlige og den private sektor har store muligheder, hvis de anvender cloud-teknologier, som kan forbedre arbejdsgangen og give dem konkurrencemæssige fordele, " siger David Quantrell, administrerende direktør i Box EMEA. "Box ændrer den måde, som virksomheder og regeringer styrer information på tværs af deres organisationer ved at tilbyde cloud-løsninger, som er både sikre og kan arbejde sammen."

Box tilbyder nem og sikker adgang til indhold hvor som helst og fra hvilken som helst enhed. De har mere end 25.000 brugere globalt i 225.000 virksomheder - inkl. 99 procent af de virksomheder på Fortune 500-listen. SKF og Peterborough byråd tilslutter sig et voksende antal førende europæiske virksomheder, som bruger cloud-løsninger, inklusiv Anglo American, Royal HaskoningDHV, Heathrow Holdings, Gatwick Airport og Schneider Electric.

SKF anvender Box til kraftfuldt samarbejde på tværs af 32 lande
SKF er en svensk kuglelejevirksomhed, som specialiserer sig i lejer, enheder, tætninger, koblingssystemer og smøreløsninger. De havde brug for en samarbejdsløsning for alle deres ansatte, som er fordelt over mere end 32 lande. Firmaet brugte Box til at forenkle adgangen til indhold på mobilenheder og til at gøre det let at dele information med kolleger og eksterne partnere. Enkelhed og mange muligheder for integration var nøglefaktorer, da SKF besluttede at benytte Box.

"Box gør underværker i forhold til at give mobil adgang på tværs af vores organisation," siger Christoffer Malm, leder af Connectivity Room hos SKF og fortsætter:

"Det har gjort det enkelt at dele filer mobilt og ledelsesprocesser, og det hjælper medarbejderne med at arbejde mere kreativt og effektivt. De mange muligheder med Box gør det til en kraftfuld platform, som forbedrer hverdagen for vores salgsfolk."

Peterborough Byråd flytter fra egenudviklede systemer til Box for at beskytte følsomme informationer
I Cambridgeshire i England ligger Peterborough Byråd, som har en række lokale ansvarsområder fra skole over sundhedssektor til veje, boliger og transport. Peterborough byråd havde brug for et system, der gjorde det muligt at styre al information i et sikkert it-miljø med både interne og eksterne kontaktflader. Det havde også brug for at erstatte de tidligere egenudviklede systemer og SAN-netværk, som ikke levede op til de ændrede it-krav.
Peterborough Byråd valgte at implementere Box, fordi det ikke kun giver sikkerhed på organisationsniveau til databeskyttelse og revisionskontrol, men også opfyldelse af de komplekse it-behov, som en engelsk kommune har.

"Box fungerer rigtig godt for Peterborough Byråd. Det giver vores ansatte frihed til at kontrollere deres egne mapper og til at arbejde mere sammen fra mange forskellige steder - og det er meget fremmende for en organisationsomstilling," siger Richard Godfrey, ICT strategi, infrastruktur og program manager og fortsætter:

"Box er den første offentlige cloud-applikation, som dette byråd har købt, og der er en langsigtet plan om at integrere Box i vores andre løsninger."

Box verdensturné - London
På Box's verdensturné i London samledes hundredevis af teknologiske ledere for at lære, hvordan Box hjælper kunder på tværs af Europa og Mellemøsten med at skifte til cloud-løsninger med fokus på flere vertikale sektorer, heriblandt health care, detailhandel, lægemiddelindustri, medier samt underholdning og hightech. IT-ledere fra SFK og Peterborough Byråd talte begge på eventen.
Læs mere om Box verdensturné plan på www.boxworldtour.com

Om Box
Box's mission er at gøre virksomheder i alle størrelser mere produktive, konkurrencedygtige og samarbejdsorienterede ved at forbinde folk og deres vigtigste information. Indholdet i Box kan deles sikkert med nem adgang over nettet, både gennem iOS, Android og Windows Phone applikationer samt udvidet til partnerapplikationer som Google Apps, NetSuite og Salesforce. Med hovedsæde i Los Altos, Californien, er Box privatejet og støttet af adskillige ledende virksomheder og strategiske investorer. Læs mere om Box på www.box.com.



Pressekontakt

Christian Bentsen
Partner
  +45 51 24 53 55

Firma

Box Inc
1350 Duane Ave,
Santa Clara, CA, USA "Ž, Danmark

  +1 408-986-8070 ‎

www.box.com

Modtag nyheder fra Box på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.