Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/06-14   -   Pressemeddelelse

Box lancerer Box.org for at hjælpe nonprofitorganisationer med at samarbejde i skyen

Nyt initiativ skal hjælpe Box-kunder som Verdensbanken, UN Foundation og Teach for America.

Box har i dag lanceret Box.org, der er et nyt initiativ, som fokuserer på at hjælpe globale nonprofitorganisationer med at opnå deres mål og skabe varige sociale effekter gennem bedre brug af teknologi. For at gøre Box-platformen mere tilgængelig for nonprofitorganisationer og deres netværk vil Box.org-initiativet omfatte gratis licenser og særlige ordninger for disse organisationer. Box præsenterede også Bryan Breckenridge som administrerende direktør for Box.org og annoncerede et rådgivende udvalg, som skal udvikle fremtidige Box.org-initiativer på baggrund af ekspertise fra ledende organisationer inden for branchen, som f.eks. Clinton Global Initiative, Salesforce Foundation og Verdensbanken.

"Der er et enormt potentiale for innovation i nonprofitsektoren, men kun 27 procent af disse organisationer har i dag en dedikeret IT-afdeling, og de fleste mangler ressourcer," siger Karen Appleton, Senior Vice President for Global Alliances hos Box og leder af Box.org. "Vi tror på, at organisationer, der engagerer sig i at gøre noget godt og tjene andre, bør have adgang til innovative teknologier, der vil hjælpe dem til at blive mere produktive og effektive - og til lettere at kunne samarbejde."

Box har oplevet stor efterspørgsel efter bedre metoder til at dele og samarbejde i nonprofitverdenen. Nye kunder er Verdensbankgruppen, United Nations Foundation, charity: water, International Rescue Committee, Teach for America, The Conservation Fund og NetHope. Mere end tusind innovative nonprofitorganisationer - bl.a. Kiva, Grameen Foundation og Leukemia and Lymphoma Society - bruger Box til at samarbejde internt og eksternt, administrere og dele nødvendige oplysninger, kommunikere med bidragydere og få adgang til dokumenter fra alle steder i verden på alle typer af enheder.

"Mere end nogensinde før deler alle i dag oplysninger med lynets hast. UN Foundation forstår, hvor vigtigt det er, at vores teknologiske løsninger er pålidelige og kan leve op til vores skiftende behov. Derfor er UN Foundation en glad bruger af Box, som sikrer, at vi kan dele oplysninger med partnere i hele verden hurtigt og sikkert," siger Elizabeth Gore, Entrepreneur-in-Residence i United Nations Foundation.

"At give vores medarbejdere og partnere sikker adgang til indhold på ethvert tidspunkt og på enhver enhed er vigtigt for at skabe en mere forbundet og samarbejdende organisation. Box har været en fantastisk partner for Verdensbanken. De har hjulpet med at ændre vores IT-landskab og gøre det muligt for vores teams at nå deres mål," siger Stephanie von Friedeburg, Chief Information Officer i Verdensbankgruppen.

Gratis Box-licenser til nonprofitorganisationer

Størstedelen af verdens nonprofitorganisationer har en lille medarbejderstab og et begrænset budget. Faktisk har 1,8 millioner registrerede nonprofitorganisationer i dag i gennemsnit seks eller færre ansatte . For at hjælpe de små teams med at nå store mål giver Box ti gratis licenser til alle berettigede organisationer. Særlige ordninger for nonprofitorganisationer er som følger:

· Box forærer ti licenser væk som en del af en særlig startpakke.
· Nonprofitorganisationer, som har brug for over ti gratis licenser, får 50 procent rabat på de officielle Box-listepriser.

For at være berettiget til Box.org-priser skal organisationen være af USA definitionen 501(c)(3) eller af tilsvarende type.

Udformningen af fremtidige initiativer med det rådgivende udvalg for Box.org
Box har ansat den erfarne erhvervsmand og filantrop Bryan Breckenridge som administrerende direktør for Box.org. Med sin store erfaring inden for nonprofit- og uddannelsessektoren, senest med LinkedIn for Good og Salesforce Foundation, har Bryan hjulpet nonprofitorganisationer med at udnytte teknologien til at nå deres mål.

Derudover har Box samlet en rådgivende gruppe af brancheledere og erfarne ledere fra velgørende organisationer til at videregive deres erfaringer og viden:

· Julian Jaeger, direktør for partnerskaber, Clinton Global Initiative
· David Goodman, CIO, International Rescue Committee
· Dalila Wilson-Scott, chef for global velgørenhed, JPMorgan Chase
· Jillian Manus, direktør, Manus Media Agency
· Mindy Silverstein, administrerende direktør, Milken Institute
· Lauren Woodman, CEO, NetHope
· Suzanne DiBianca, formand, Salesforce Foundation
· Daniel Lurie, CEO, Tipping Point Community
· Stephanie von Friedeburg, CIO, Verdensbanken
· Ronnie Lott, tidligere NFL Hall of Famer and Founder, All Stars Helping Kids

Deltag i BoxWorks 2014 for at høre vores nonprofitkunder og rådgivere fortælle om, hvordan de har brugt Box til at opnå bedre samarbejde og øget produktivitet. www.boxworks2014.com.

Om Box
Box's mission er at gøre virksomheder af enhver størrelse mere produktive, konkurrencedygtige og samarbejdende ved at forbinde mennesker og deres vigtigste oplysninger. Indhold i Box kan deles sikkert, og det er nemt at få adgang til det på internettet, via iOS, Android og Windows Phone-programmer, og udvidet til partner-programmer, som f.eks. Google Apps, NetSuite og Salesforce. Box har sit hovedkvarter i Los Altos, CA, er privatejet og understøttes af flere førende venturekapitalvirksomheder og strategiske investorer.

Pressekontakt

Christian Bentsen
Partner
  +45 51 24 53 55

Firma

Box Inc
1350 Duane Ave,
Santa Clara, CA, USA "Ž, Danmark

  +1 408-986-8070 ‎

www.box.com

Modtag nyheder fra Box på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire