Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/10-16   -   Pressemeddelelse

Styr på afkøling og fremløbstemperatur gav en optimal fjernvarmeløsning



Boligselskabet Moseparken er hen over sommeren 2016 gået fra naturgas til fjernvarme, som et led i Gladsaxe Kommunes planer om udbygning af fjernvarmen i området. Rådgivende ingeniør, Poul Erik Pedersen fra AI A/S har sammen med VVS-firmaet H.P. Christensen & Søn A/S hjulpet boligselskabet med at få en fremtidssikret, driftsøkonomisk og god fjernvarmeløsning.

Mange kommuner og boligselskaber står i disse år med en stor konverteringsopgave; at skifte fra gas til fjernvarme. Løsningen skal både være økonomisk fornuftig og drift- og fremtidssikker, så fjernvarmeværk, boligselskab og beboerne bliver tilfredse.

Hos boligselskabet Moseparken har man haft fokus på afkøling og på at holde varmeudgifterne nede. Rådgivende ingeniør hos AI A/S, Poul Erik Pedersen, fortæller: - Vi har lavet en ny varmecentral og skiftet varmtvandsbeholdere i 90 boliger og i fællesbygningen, hvor der blandt andet er afdelingskontor, vaskeri og festlokale. I de 90 lejemål installerede vi fjernvarmebeholder PLUS 70 og i fællesbygningen PLUS 100. Vi valgte løsningen med METRO THERMs bedste styring, der gør det muligt at begrænse, hvor meget primærvand, der må løbe igennem, og hvor man kan indstille og låse varmtvandstemperaturen. En optimal styring muliggør, at vi kan køre med lavest mulig fremløbstemperatur og opnå en god afkøling af det interne fjernvarmevand til beholderne, og det kommer i sidste ende beboerne til gode i form af billigere varme, mener han.

Optimeret afkøling af fjernvarmevand - et fremtidssikret byggeri
Afdelingen har tidligere haft problemer med, at primærvandet ikke blev ordentligt afkølet. Nu har boligerne fået installeret de nye PLUS-beholdere fra METRO THERM, da det ifølge Poul Erik Pedersen var et must, at boligerne fik installeret varmtvandsbeholdere, som kunne afkøle ordentligt, for at fremtidssikre byggeriet.
- Det var væsentligt at varmtvandsbeholderne kunne klare sig med primærvand på 60-65 grader, som er det, vi regner med at køre ud med. Derudover var det et krav, at beholderne kunne lave varmt brugsvand med den krævede temperatur på minimum 50 grader, og så ønskede vi bedst mulig afkøling, så varmetabet fra blandt andet jordledninger minimeres og faren for at få en bøde grundet for høj returtemperatur til værket kunne undgås, forklarer Poul Erik Pedersen.
- Endelig gik vi efter en optimalt isoleret beholder. Valget faldt på METRO THERMs PLUS-beholder, fordi den, efter vores vurdering, er optimal med den øgede isolering, store varmeflade og den nye styring. På den måde får boligerne en beholder, der med den lavest mulige temperatur på den interne fjernvarme, kan lave varmt brugsvand med den krævede temperatur på minimum 50 grader, fortsætter han.

Et vellykket projekt for alle parter
Projektet er gået som smurt og installeringen af de nye beholdere blev endda færdig 14 dage før tid. - Projektet har forløbet super godt og vi er endda blevet færdige med at skifte beholderne 14 dage før tidsplanen, og beboerne har haft en god oplevelse, så det er vældig fint, siger Poul Erik Pedersen.
Så med den nye generation af fjernvarmebeholdere, PLUS-beholdere fra METRO THERM, blev opgaven løst til stor tilfredshed for alle parter. Beholdernes længere fjernvarmespiral og større isolering, er det der sikrer en bedre udnyttelse af fjernvarmen og et lavere varmetab. Det er også disse faktorer, der giver PLUS-beholderne et energimærke A, som indikerer en top-energivenlig og effektiv varmtvandsbeholder.

Om Moseparken
Moseparken er en del af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, der administrerer, opfører og udlejer boligbyggeri. Boligorganisationen blev stiftet i 1944 og administrerer i dag omkring 4700 boliger i Gladsaxe.

FAKTA om fjernvarme
2 ud af 3 husstande får varme via fjernvarme. Fjernvarme er den energikilde der udleder mindst CO2 til sammenligning med elvarme, olie- og naturgasfyr.
75 % af varmen i et fjernvarmeanlæg er overskudsvarme fra el-produktion. Resten kommer fra CO2-neutrale brændstoffer, bl.a. haveaffald og husholdningsaffald. Man får mere energi for den samme mængde CO2. Det er effektivt, miljøvenligt og samfundsøkonomisk sundt.

FAKTA om PLUS-beholderne
· Op til 1,7 gange længere fjernvarmespiral
· Dobbelt så tyk isolering som tilsvarende beholdere
· 5 års garanti mod gennemtæring
· 1 års ekstra garanti med Produktregistrering*
· Nem installation og service
· Dansk produceret på METRO THERM fabrik i Nordsjælland

*Registrer beholderen på METROTHERM.dk

Forslag til fototekst: [PLUS beholder]
Fototekst: Den nye PLUS-fjernvarmebeholder har en markant længere fjernvarmespiral og tykkere isolering end tidligere modeller, hvilket giver en højere varmeeffektivitet.

Forslag til fototekst: [Boligforeningen Moseparken]
Fototekst: Moseparkens 90 boliger og tilhørende fællesbygning med vaskeri, festlokale og afdelingskontor har nu fået en fremtids- og driftssikker varmeløsning.

Pressekontakt


Firma

Metro Therm A/S
Rundinsvej 55
3200 Helsinge, Danmark

  +45 48 77 00 00

https://www.metrotherm.dk/

Modtag nyheder fra Metro Therm A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.