Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/04-16   -   Pressemeddelelse

Ny brugsvandsveksler til lavtemperatur og max. energitilskud



Ny METRO ECO brugsvandsveksler til fjernvarme er en energieffektiv brugsvandsveksler til 1-2 lejligheder. Altid klar til at levere brugsvand i den ønskede temperatur. METRO ECO opfylder de skærpede krav til lav fremløbstemperatur og er konverterbar med de fleste andre vekslere. Tilmed giver den max. energitilskud ved udskiftning.

PLUS lavtemperaturveksler
METRO ECO er forsynet med en PLUS lavtemperaturveksler. Det betyder, at den er så energieffektiv, at man ved udskiftning fra en gammel, uøkonomisk veksler kan få maksimalt energitilskud. Veksleren er konverterbar med de fleste brugsvandsvekslere på markedet. METRO ECO forsyner 1-2 lejligheder med en stabil varmtvandsforsyning, minimalt vandspild og præcis temperaturregulering.

Velegnet til lavtemperatur og yderområder
METRO ECO brugsvandsveksler matcher fjernvarmeværkernes krav om lavtemperaturdrift og lavt differenstryk. Brugsvandsveksleren sikrer at brugsvandet altid er reguleret til den indstillede temperatur, uanset høj eller lav fremløbstemperatur og differenstryk. Det sikrer brugeren en stabil og pålidelig brugsvandsforsyning, uanset hvor i fjernvarmenettet veksleren er tilsluttet. Når tapningen er slut, lukker ventilen med det samme, hvilket minimerer risikoen for tilkalkning af veksleren.

Energibesparende tomgangsfunktion
Tomgangsfunktionen sikrer at vandvarmeren altid er klar til aftapning, da den indstiller sig lige under tappetemperaturen. Det kræver ingen indstilling og sikrer lav returtemperatur også under stilstand. Det sparer energi, og samtidig er komfort for brugeren i fokus.

Overholder DS452 om reduktion af varmetab
METRO ECO er rørisoleret og overholder dermed den nye lovgivning om reduktion af varmetab. Den fås med enten hvidlakeret eller galvaniseret kabinet, samt uden kabinet.


Fordele ved METRO ECO brugsvandsveksler

· PLUS lavtemperaturveksler - giver mulighed for max. energitilskud ved udskiftning
· Effektiv også ved lavt differenstryk
· Energibesparende og mindre tilkalkning
· Overholder DS452 om reduktion af varmetab
· Forsyner 1-2 lejligheder
· Minimalt vandspild
· Præcis temperaturregulering
· Nem installation og service

Pressekontakt

Christian Brydensholt
Salgs- og marketingdirektør
  +45 48 77 00 00
Christian Brydensholt
Salgs- og marketingdirektør
  +45 48 77 00 00

Firma

Metro Therm A/S
Rundinsvej 55
3200 Helsinge, Danmark

  +45 48 77 00 00

https://www.metrotherm.dk/

Modtag nyheder fra Metro Therm A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.