Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/04-14   -   Pressemeddelelse

Åbent Hus hos Roskilde Rideklub

Tirsdag den 15. april holder Roskilde Rideklubs rideskole Åbent Hus.Her kan interesserede benytte skolernes påskeferie til at se klubbens faciliteter, klappe rideskolens heste og få en tur ved ponytrækning.

Hvis man går og tænker på, hvad man skal bruge skolernes påskeferie til, så er der en oplagt mulighed for familier med børn, når Roskilde Rideklubs rideskole afholder Åbent Hus tirsdag den 15. april kl. 11.00-14.00. På dagen kan man se rideklubbens faciliteter, klappe rideskolens heste, mens de små kan få en tur til hest ved vores ponytrækning.

Hør mere om ridning

- Hvis man går og pusler med tanken om at begynde til ridning, er det en oplagt mulighed at komme forbi og høre om mulighederne for undervisning på rideskolen, siger formanden for Centerudvalget i Roskilde Rideklub, Olaf Irgens, der ser frem til et stort fremmøde på dagen.

Åbent Hus-arrangementet afholdes på Roskilde Rideklubs adresse på Sct. Jørgensbjerggården, Vesterdal 2C i Roskilde.

Rideklubbens gård ligger i dejlige naturskønne omgivelser blot få minutter fra Boserup skov og Roskilde Fjord, og samtidig tæt på Roskilde Centrum. Alle er velkomne.

Oplev også en jagt
Man kan et par dage forinden få et indtryk af en af klubbens populære aktiviteter, når Roskilde Rideklub søndag den 13. april afholder årets første jagt på Ledreborg Slot. Jagten foregår i de skønne naturomgivelser ved Ledreborgskovene, hvor interesserede gratis kan overvære de mange ekvipager passere et væld af naturforhindringer i fuld fart. Der er afgang kl. 10 fra klokketårnet ved Ledreborg Slots hovedbygning.


Relevant information

Roskilde Rideklub
www.roskilde-rideklub.dk


Billeder


Pressekontakt

Olaf Irgens
Formand for Centerudvalget
  22 90 11 18

Firma

Roskilde Rideklub
Vesterdal 2C
4000 Roskilde, Danmark

  22 90 11 18

www.roskilde-rideklub.dk

Modtag nyheder fra Roskilde Rideklub på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire