Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/01-17   -   Pressemeddelelse

Destination Djursland vil have flere mødeturister til Djursland



Turismeomsætningen har fortsat en flot fremgang på Djursland. I perioden 2008-2013 var en årlig vækst på mere end 3 % og en stigning i det samlede antal overnatninger på 1,6 % fra 2014-2015. Faktum er også, at der er ledig kapacitet og et uudnyttet potentiale. Destination Djursland udvikler nu produkter med oplevelser til mødegæstens faglige program med mødeoplevelse ud over det sædvanlige.

Mødeturisten skal også opleve Djursland
Som turist på Djursland har man rig lejlighed til at opleve destinationens mangfoldighed inden for natur, kultur, historie, gastronomi mv. Men ofte når den travle mødeturist ikke at se meget mere end blot et konferencelokale og mødestedets nærmeste omgivelser. Med det nye tiltag fra Destination Djursland ønsker man at give mødegæsten lidt mere end blot et mødelokale. Mødegæsten skal nu også have mulighed for at opleve noget af alt det, som Djursland har at byde på. Flemming Rasmussen, turismedirektør for Destination Djursland fortæller:

- Vi har hvert år rigtig mange mødeturister på Djursland, hvilket vi er utrolig glade for, men vi kan også fornemme, at disse turister ikke når at opleve så meget andet end det mødested, hvor de er til møde. Derudover viser udenlandske undersøgelser, at mødeturisten i langt højere grad end tidligere faktisk rigtig gerne vil kombinere sit faglige ophold med oplevelser udenfor mødelokalet. Den moderne mødegæst vil gerne opleve lokalområdet, den lokale kultur, naturen og gastronomien. Det kan være som en del af mødedagen eller fx lægges ind i programmet før eller efter selve mødet. Man taler i udlandet meget om begrebet "Bleisure", som er dannet af de engelske ord "business" og "leisure", hvor mødegæsten netop kombinerer sit møde med en eller flere turistoplevelser.

- Denne tendens tager vi nu til os på Djursland og vi har i samarbejde med en gruppe af overnatnings- og oplevelsessteder sammensat en lang række forslag målrettet denne type turister. Det er også vigtigt at fremhæve, at mødeturisten kommer på tider af året, hvor vi ikke har højsæson for ferieturister og vi derfor rent faktisk har ledig kapacitet. De tiltag som vi kommer til at satse på er bl.a. en pressetur for udvalgte journalister og en produktkendskabstur for professionelle mødearrangører fra de største virksomheder i landet, udtaler Flemming Rasmussen.

Fælles platform og styrket samarbejde i turismeerhvervet er nøglen til succes
For at opnå et godt resultat med destinationens nye satsning målrettet mødeturisterne, har det været afgørende, at repræsentanter fra både overnatnings- og oplevelsessteder bakkede op omkring idéen.

Deltagere:
Dronningens Ferieby, Fuglsøcentret, Kaløvig Center, Karpenhøj Naturcenter, Kattegatcentret, Kyst- & Fjordcentret, Kystvejens Konferencecenter, Møllerup Gods, Nationalpark Mols Bjerge, Pindstrup Centret, Ree Park Safari

Fakta om "Bleisure turisme"
· Den erhvervsrejsende viser en stigendende interesse for lokalområdet, hvor de enten overnatter eller er til møde
· Den erhvervsrejsende tiltrækkes af de samme ting som den ferierejsende
· Den erhvervsrejsende interesserer sig for det område eller den destination, hvor de er til møde
· 42,2% af de erhvervsrejsende mellem 18 og 24 år ønsker at forlænge rejsen
· 33,9% af de erhvervsrejsende mellem 35 og 44 år ønsker at forlænge rejsen. I denne gruppe siger også 23,2% at da omkostningerne til forretningsrejsen betales af deres arbejdsgiver er det attraktivt at forlænge rejsen til en ferie
· Tendensen skaber et marked for services og koncepter til de erhvervsrejsende, der ønsker at holde ferie i forlængelse af deres erhvervsrejse eller møde

Kilder: Global Business Travel Association og Turismens TrendBlog, skrevet af Eva Steensig og LHBS CPH A/S, VisitDenmark 2015

Pressekontakt

Else Brask
Kommunikationsm.
  +45 87 52 18 02

Firma

Destination Djursland
Ny Lufthavnsvej 21
8560 Kolind, Danmark

  87521802
  61783975

www.visitdjursland.com

Modtag nyheder fra Destination Djursland på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater