Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/06-14   -   Pressemeddelelse

10 nyrenoverede feriehuse i Dronningens Ferieby er klar til handicapvenlig ferie

Borgmester i Norddjurs Kommune, Jan Petersen klippede i dag det røde bånd til et af de 10 første nyrenoverede feriehuse i Dronningens Ferieby

De første af 10 nyrenoverede huse i Dronningens Ferieby i Grenaa er taget i brug. Husene fremstår i et lyst, moderne design og rummer mange detaljer og finesser, som sikrer tilgængelighed og handicapvenlighed i al ubemærkethed. Borgmester Jan Petersen gav Dronningens Ferieby følgende ord med på vejen: "Det er af stor betydning at vi i Norddjurs Kommune har mulighed for at tilbyde en særlig målgruppe både fra Danmark og udlandet et ferietilbud af høj kvalitet. Dronningens Ferieby er et førstes klasses tilbud til gæster som har særlige behov. Her kan de få et ferieophold uden forhindringer. " Undervejs i projektet har feriebyens brugere været inddraget. Bl.a. Vibeke Pagh fra Kom Blot, der hjælper kørestolsbrugere med at finde gode oplevelser og lettilgængelige steder. Vibeke fremhævende følgende om projektet i Dronningens Ferieby: "Forskellen fra de gamle huse til de nyrenoverede er, at man som handicappet er selvhjulpen og at hjælpemidlerne er diskret til stede. Det er begavet og fremtidsorienteret og oser af lækkerhed." Turismedirektør Flemming Rasmussen hilste færdiggørelsen velkommen og sagde på vegne af turisterne: "Det er glædeligt med forbedrede forhold for målgruppen med særlige behov og især glædeligt at feriebyen er et overnatningstilbud af høj kvalitet." Gæsterne har givet feedback på prøvehus Den gennemgribende renovering af alle 44 boliger startede i efteråret 2013. Arkitektfirmaet Friis og Moltke står bag renoveringen og har sikret, at fremtidens behov er dækket og den høje standard er bibeholdt - under stor hensyntagen til målgruppens særlige behov. I januar stod et prøvehus klar og er blevet testet af gæsterne selv. "Vi er glade for den feedback, vi har fået fra gæsterne på funktionalitet, tilgængelighed, bekvemmelighed og kvalitet. Det har været med til at sikre et godt resultat, og det er altafgørende for os, at vores gæster er tilfredse," udtaler Birthe Stengård Frank, manager Dronningens Ferieby. De 44 boliger gennemgår en omfattende renovering og er efter planen færdigrenoveret inden 25 års jubilæet i 2015. De første 10 boliger nu til sommersæsonen, 20 boliger inden jul 2014 og de resterende 14 til vinterferien 2015. Tilgængelighed er en kvalitet for hele familien Turismedirektør Flemming Rasmussen udtaler: "Det er en styrke for Djursland at have et overnatningstilbud som Dronningens Ferieby, som er et af landets mest handicapvenlige feriecentre med en fantastisk beliggenhed ved Grenaa Strand. Feriebyens slogan er Ferie uden forhindringer, og det er en stor kvalitet for familier hvor ét medlem har brug for hjælp, at alle kan komme med, og at tingene fungerer uden problemer selv om man er hjemmefra." 700.000 danskere lever med et vedvarende handicap. Handicap eller ej - alle mennesker har brug for ferie. Dronningens Ferieby har specialiseret sig i at give bevægelseshæmmede gæster en førsteklasses ferieoplevelse og gør alt for at imødekomme gæsternes individuelle behov. Feriebyen har i den forbindelse et tæt samarbejde med Norddjurs Kommunes hjemmepleje, som har deres vante gang i husene og derfor kender forholdene og skaber tryghed for gæsterne. Bredt oplevelsestilbud med God Adgang Dronningens Ferieby ligger i et naturskønt skov- og klitområde i gåafstand til sandstranden ved Grenaa. Her finder man en speciel badebro, hvor det er muligt for kørestolsbrugere at få sig en dukkert. FINANSIERING - Renoveringen er gjort mulig med støtte fra bl.a.: - A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal - Villum Fonden - Augustinus Fonden - Ernst og Vibeke Husmans Fond - Scleroseforeningen - Dronningens Ferieby FAKTA om Dronningens Ferieby - Hendes Majestæt Dronningen er protektor - Opført i 1990 af Scleroseforeningen - Tegnet af arkitekt Erik Korshagen - 44 ferieboliger på 75 m² med 6 sovepladser - Kursusfaciliteter til 200 personer - Rådgivende ingeniør LB CONSULT A/S har stået for renoveringen til 36.9 mio. kr. - Arkitektfirmaet Friis og Moltke, renoveringen www.dronningensferieby.dk KONTAKT - For yderligere oplysninger kontakt venligst: Manager Birthe Stengård Frank, Dronningens Ferieby Mobil: 4092 4590 e-mail: bfr@dronningensferieby.dk Turismedirektør Flemming Rasmussen, Destination Djursland Mobil: 2336 5653 e-mail: flemming@visitdjursland.com

Pressekontakt

Else Brask
Kommunikationsm.
  +45 87 52 18 02

Firma

Destination Djursland
Ny Lufthavnsvej 21
8560 Kolind, Danmark

  87521802
  61783975

www.visitdjursland.com

Modtag nyheder fra Destination Djursland på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire