05/02-15
-
Pressemeddelelse
Få et kig ind i Frederik og Solveigs hus i Arvingerne
I DRs dramaserie "Arvingerne" er Frederik flyttet med sin familie i et Add a Room hus. Et tilsvarende mini-hus står i Ebeltoft som det eneste udstillingshus i Danmark. Her holdes Åbent Hus lørdag den 14. februar.
Sammen med Add a Room og arkitekt Lars Frank Nielsen holder Destination Djursland "Åbent Hus" lørdag den 14. februar kl. 12-15 i udstillingshuset Horisonten EXPO i Ebeltoft - lige ved siden af Glasmuseet.
Udstillingshuset HORISONTEN EXPO er et Add a Room minihus efter konceptet ONE . Et enkelt og strøm-linet koncept som kan vokse og tilpasses efter behov. Funktionel, minimalistisk og bæredygtig er nøgleord for minihuset. Det er think smart, skandinavisk design og arkitektur efter princippet 'plug 'n' play'.
Åbent Hus arrangementet giver mulighed for at man kan få en snak med arkitekten om sine idéer, tanker eller planer om ny bolig, ekstra plads eller feriehus. Add a Room er fleksibelt og giver nye muligheder og anderledes løsninger. Susanne Aarup fra Add a Room siger om konceptet: "Vi har lagt stor vægt på, at huset ikke larmer, men blender ind i naturen og ikke råber op i forhold til en eksisterende bygning. Derfor kan det også bruges som et ekstra arbejdsrum, eller til de lidt større børn som kan rykke ud i haven og øve sig i at flytte hjemmefra."
Kystturisme i Horisonten EXPO
Under Åbent Hus arrangementet kan man udover at opleve huset samtidig orientere sig i de mange planer Syddjurs Kommune har for Ebeltoft havnefront og andre kystlinjer. Der er information og skitser på udviklingsprojekter som Ny Malt, Kalø Slotsruin og Egil Fishers Ferieby.
FAKTAIdé og design af arkitekt Lars Frank Nielsen, en af grundlæggerne af arkitektfirmaet 3xN
One modulerne er på 10, 15, 20 og 25 m2
Destination Djursland, Region Midtjylland og Syddjurs Kommune har i samarbejde med Add a Room etableret udstillingsbygningen HORISONTEN EXPO.
KONTAKT for yderligere information
Turismedirektør Flemming Rasmussen
Mobil 23 36 56 53
Pressekontakt
Else Brask
Kommunikationsm.
+45 87 52 18 02