Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/04-16   -   Pressemeddelelse

Vækstmidler hjælper med til stigning i overnatningstal for turismen på Djursland



Det samlede antal overnatninger i 2015 er netop offentliggjort af Danmarks Statistik. Tallet for Djursland er stigende. Fra 2012 til 2015 har midler fra Region Midtjylland og EU støttet op om en fælles international markedsføringsindsats af Djursland som feriedestination.

Nordmændene valfarter til Djursland
Der er en stigning på 12,3 % i antallet af overnattende udenlandske turister set over de fire år. Destination Djursland har markedsført Djursland med øget styrke på sine nærmarkeder, som er vores nabolande Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Stigningen for Norge er samtidig markant højere for Djursland end for Danmark som helhed.

Stigningen for norske turister er i perioden 26,5 % for Djursland mod 9,9 % for Danmark. Visit Denmarks slogan Det er dejligt at være norsk i Danmark passer tilsyneladende rigtigt godt på Djursland. "Undersøgelser viser at kendskabet til Djursland og særligt til Ebeltoft er højt blandt nordmænd, hvilket er et godt udgangspunkt for at tiltrække flere norske turister til Djursland", udtaler Flemming Rasmussen, turismedirektør Destination Djursland - "Vores produkt med mange børnevenlige attraktioner, det hyggelige købstadsmiljø i Ebeltoft og tryg adgang til kysten appellerer til nordmændene."


Djursland kan sagtens bruge mere kapacitet
Der er stor interesse for Djursland i sommersæsonen, og dermed et stort pres på overnatningsstederne. Der er lidt over 15.000 feriehuse på Djursland. Det er dog langt fra dem alle, der udlejes. "Nordmændene kommer meget koncentreret i sommerferien. Da 77 % af de norske overnatninger i 2015 var i et feriehus, ser vi meget gerne, at endnu flere feriehusejere udlejer deres hus," udtaler Flemming Rasmussen. Flere feriehuse til udlejning vil imødekomme en stigende efterspørgsel.


Kampagner viser vejen til Djursland
Projektmidlerne er udløst ved at matche et tilsvarende beløb fra Destination Djurslands samarbejdspartnere. Det har været muligt at indgå i nogle større kampagner tilrettelagt i samarbejde med Visit Denmark og målrettet de enkelte markeder. Kampagnerne har både indeholdt traditionelle markedsføringsaktiviteter som eksempelvis husstandsomdeling og onlinetiltag samt en lang række pressebesøg af udenlandske journalister og bloggere. Kampagnerne har betydet en øget synlighed på Djursland som feriedestination, og effekten ses i de stigende overnatningstal. Et godt resultat.

Navnet på projektet er Vækst gennem oplevelser og en del af midlerne har også været øremærket til produktudvikling af oplevelser omkring natur- og kystaktiviteter. Som eksempler kan nævnes Oplevelsesplads Bønnerup med en ny kajakbro der giver let adgang til havet, nye cykelkort med 15 anbefalede ture fordelt på hele Djursland og en sommerbemandet naturformidlingsstation ved Femmøller Strand.


FAKTA - Betydningen af turismen på Djursland
Norddjurs og Syddjurs Kommuner står sammen med Destination Djursland bag strategien for turisme på Djursland Vækst gennem oplevelser 2012-2015.

Projektet er finansieret med støtte fra Region Midtjylland, EU

Pressekontakt

Else Brask
Kommunikationsm.
  +45 87 52 18 02

Firma

Destination Djursland
Ny Lufthavnsvej 21
8560 Kolind, Danmark

  87521802
  61783975

www.visitdjursland.com

Modtag nyheder fra Destination Djursland på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.