15/04-14
-
Pressemeddelelse
Godt signal om sikkerhed ved vejarbejde
Fra 15.4 gælder fordoblede bødetakster, når man overskrider hastighedsgrænser ved vejarbejde. Det er et godt og nødvendigt signal om, at hastighedsgrænserne ikke er frivillige, siger Traffics` direktør Christian Dam, der med medarbejdere fra Traffics A/S medvirker i flere indslag på DR d. 15.4. Traffics A/S opstiller bl.a. trafikværn og leverer løsninger til regulering af trafikken ved vejarbejder
Sikkerheden skal være optimal, når der udføres vejarbejde. Både på motorveje og andre veje er det vigtigt, at bilisterne overholder de hastighedsgrænser, der er fastlagt. Sammenhængen mellem høj hastighed, reaktionstid og ulykker er veldokumenteret. Folketinget har derfor besluttet, at bødetakster for hastighedsoverskridelser ved vejarbejde fordobles.
"Det er selvfølgelig helt afgørende for os, at vores medarbejdere og de entreprenører, der udfører deres opgaver på vejene, beskyttet af vores materiel, har den optimale sikkerhed. Vi leverer trafikværn og afspærringsmateriel, der giver den bedste beskyttelse, men hastigheden har selvfølgelig altafgørende betydning for sikkerheden. Derfor skal de fastsatte hastighedsgrænser respekteres," siger direktør Christian Dam, Traffics A/S, der hilser de nye bøderegler velkommen.
Traffics A/S oplever særligt, at hastigheden ved vejarbejder overskrides om natten, hvor der er mindst trafik. Men det er også det tidspunkt, hvor materiel opsættes og nedtages og hvor der er aktivitet og personale på vejene.
Sikkerhed for alleFDM m.fl. har i debatten bl.a. fremhævet, at mange bilister mister respekten for de opsatte afspærringer, når der ikke er aktivitet eller synligt personale. Men dette er ifølge Christian Dam ikke afgørende for om hastigheden kan hæves.
"Vi ændrer vejbaneforløb og indsnævrer kørebanen i forbindelse med vejarbejder på motorveje, så hastighedsgrænserne må tilpasses de midlertidige forhold, når der er vejarbejde. Det har selvfølgelig utrolig stor betydning for bilisternes egen sikkerhed, at de hastighedsbegrænsninger, som vejmyndigheden fastlægger, overholdes. Vi er jo alle bilister og dette er ikke et spørgsmål om trafikanter mod vejarbejdere, men om sikkerhed for alle parter," siger Christian Dam.
Traffics A/S oplevede d. 10. april, hvor vigtig sikkerheden er og hvor meget hastigheden betyder, da en afspærringsvogn blev påkørt af en lastbil med 70 km i timen. Der var heldigvis ingen personskade. Billederne fra uheldet finde her i presserummet.
Direktør Christian Dam og medarbejder fra Traffics A/S, medvirker d. 15.4 i en række indslag på DR om trafiksikkerhed i forbindelse med vejarbejder.
Relevant information
Traffics A/S hjemmeside
http://www.traffics.dk
Pressekontakt
Christian Dam
Direktør
+45 70 20 20 94
+45 20 70 65 50
Firma
Traffics A/S
Finervej 7
4621 Gadstrup,
Danmark
70202094
www.traffics.dk