03/07-14
-
Pressemeddelelse
Ny direktør skal tage airberlins bonusprogram til nye højder
Anton Lill er netop tiltrådt som administrerende direktør for topbonus, airberlins bonusprogram. Her skal han stå for videreudviklingen af programmet. Både topbonus medlemmer og partnere vil fremover nyde godt af, at programmet udvides, fordi det giver endnu større værdi og flere valgmuligheder. Inden sin ansættelse hos airberlin var Anton Lill Vice President og General Manager hos American Express afdelingen Global Business Travel. Ud over varetagelsen af andre ledelsesmæssige funktioner i servicebranchen, har han i 13 år arbejdet hos Lufthansa, til sidst som administrerende direktør hos datterselskabet AirPlus.
"Jeg glæder mig til samarbejdet med det nye ledelsesteam, når partnernetværket skal udvides. Vi har alle data og den nødvendige teknologi til at skabe et program, der kan få en god plads i vores gæsters hverdag. Det er et spændende projekt," siger Anton Lill.
"Vi er meget glade for, at Anton Lill overtager denne ansvarsfulde opgave for os. Med sin store erfaring i branchen kan han give os gode input i vores videreudvikling af topbonus. topbonus skal fremover ikke kun være et traditionelt bonusprogram, men også et attraktivt livsstilsprogram, som både medlemmer og partnere kan drage nytte af. Vi vil skabe et program, som hver passager ønsker at blive en del af, fordi det giver værdi, som er til at tage og føle på," siger Darren Peisley, administrerende direktør for Etihad Global Loyalty.
"Med Anton Lill har vi fået en erfaren leder til topbonus. Det er vores mål, at topbonus skal vokse og blive endnu mere attraktivt for airberlins passagerer. Her kan Anton Lill bidrage med sin ekspertise," siger Wolfgang Prock-Schauer, Chief Executive Officer hos airberlin.
topbonus, der i år fejrer sit 10-års jubilæum, er et af de tre programmer, der for kort tid siden blev optaget i Etihad Airways' Global Loyalty-program. Etihad Airways er De Forenede Arabiske Emiraters nationale flyselskab. Ud over dets andel på 29 procent i airberlin kan også andelen på 70 procent i topbonus føres tilbage til flyselskabets strategi om at opbygge partnerskaber med flyselskaber og bonusprogrammer.
topbonus er det næststørste bonusprogram i Tyskland og har som et af de førende loyalitetsprogrammer med mere end 3,5 millioner medlemmer modtaget flere udmærkelser. Hos over 120 anerkendte partnervirksomheder verden over samler medlemmerne topbonus-miles, der kan indløses til præmieflyrejser og andre eksklusive fordele. På grund af sit partnerskab med Etihad Airways og medlemskabet i oneworld®-alliancen har indehavere af et topbonus-statuskort adgang til Etihad Airways' og oneworlds lounges verden over. Sammen med Etihad Airways tilbyder airberlin sine gæster flyrejser til 228 destinationer i 84 lande. oneworlds rutenetværk omfatter cirka 1.000 destinationer. Som indehaver af airberlins bonusprogram er topbonus Ltd. tæt knyttet til flyselskabet. www.airberlin.com/topbonus
Pressekontakt
Theresa Krohn
Tlf.: + 49 30 3434 1500