Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/10-14   -   Pressemeddelelse

Flyv i blot 1 kilometers højde over oplyst Berlinmur

For at fejre 25-året for Berlinmurens fald tilbyder airberlin tre sightseeingture med fly over hovedstaden om aftenen den 8. november. Ruten følger murens oprindelige forløb. I kraft af den særligt lave flyvehøjde på kun 1.000 meter vil passagererne have frit udsyn over den 15 kilometer lange 'oplyste grænse', som består af 8.000 lysende balloner. De markerer Berlinmurens strækning.

- Tre sightseeingture flyver den 8. november over Berlin i en højde af blot 1.000 meter. Turene er en del af festlighederne omkring 25-års jubilæet for murens fald. Flyruten følger murens oprindelige forløb
- airberlin er valgt som festlighedernes officielle flyselskab og kommer til at transportere i alt 36.000 passagerer fra hele verden til Berlin i løbet af jubilæumsweekenden
- En særligt udvalgt dansker deltager i festlighederne, når tusindvis af balloner sendes til vejrs over Berlin. Ballonerne symboliserer frihedens sejr over murens fald

airberlin er også repræsenteret på landjorden, med en sektion af den oplyste grænse. For at markere luftfartsselskabets 35-års jubilæum udloddede airberlin 35 ballonambassadører over hele verden. Vinderne vil være til stede på strækningen om aftenen den 9. november, hvor de vil løsne deres egen heliumfyldte ballon og på den måde være med til at vække murens fald til live.

Danske frihedsværdier er repræsenteret ved arrangementet
En af ballonambassadørerne er Helle Kristiansen, der blev valgt som den dansker, der får lov at sende en heliumballon afsted. Helle har gjort sig følgende tanker om betydningen af frihed:

"Jeg er glad for, at jeg kan repræsentere Danmark ved arrangementet. Frihed er for mig et land, hvor alle indbyggere er lige, uanset køn, alder, hudfarve, trosretning, seksuel orientering eller politiske standpunkter. Et land med et retfærdigt retssystem, ytringsfrihed og gensidig respekt. Det er frihed overordnet set. Personlig frihed er derimod meget individuelt. For mig betyder det fx at bestemme egne arbejdstider, spise bøf til morgenmad, gå med guldsko på en mandag eller rejse verden tynd alene som kvinde. Jeg føler mig meget privilegeret over at bo i Danmark, og jeg ville ønske, at alle havde den samme grad af frihed," siger Helle Kristiansen.

Turene flyves i en Bombardier Dash Q400 med plads til 76 passagerer, og flyene letter mellem 17:30 og 20:30 fra Berlin-Tegel. Afgangene har fået flynumrene AB1989, AB1990 og AB1991, til minde om henholdsvis året for Berlinmurens fald, året for genforeningen og endelig året for airberlins relancering som tysk luftfartsselskab i kølvandet på de skelsættende historiske begivenheder. Passagererne får selskab af en erfaren guide om bord, som vil give indblik i historien om det opdelte Berlin.

"Det er fantastisk, at vi kan fejre 25-året for Berlinmurens fald samtidig med airberlins eget 35-års jubilæum. Vi er specielt glade for at kunne være en del af festlighederne både i kraft at vores specialafgange og som officielt udpeget luftfartsselskab. I løbet af jubilæumsweekenden den 7.- 9. november forventer vi at transportere op mod 36.000 passagerer til Berlin. Intet andet luftfartsselskab kommer til at transportere flere passagerer til 25-års jubilæet i den tyske hovedstad," siger Götz Ahmelmann, talsmand for airberlin.

Murens fald symboliserer en helt særlig milepæl i airberlins 35-årige historie: Mens Tyskland endnu var delt, var det kun flyselskaber fra de allierede nationer, som havde lov til at flyve til Vestberlin. airberlin blev oprettet som et amerikansk charterselskab og kunne dermed tilbyde afgange fra Vestberlin fra 1979. Efter Tysklands genforening ændrede situationen sig radikalt, og airberlin mistede sine luftfartsrettigheder. Først efter relanceringen som tysk luftfartsselskab i 1991 var grobunden lagt for en fortsat udvikling hen imod at blive Tysklands andenstørste luftfartsselskab.

airberlin er et af Europas førende luftfartsselskaber og flyver årligt til 171 destinationer verden over. Tysklands andenstørste luftfartsselskab transporterede mere end 31,5 millioner passagerer i 2013. airberlin råder over et verdensomspændende rutenetværk takket være sit strategiske samarbejde med Etihad Airways, som ejer 29,21 % af aktierne i airberlin. Hertil kommer medlemskab af luftfartsselskabsalliancen oneworld®, hvor prisvindende airberlin sammen med 19 andre luftfartsselskaber tilbyder flyafgange med et delt flynummer til destinationer over hele kloden. Flyflåden har en gennemsnitsalder på fem år og rangerer som en af de nyeste og mest energieffektive i Europa.

Pressekontakt

Theresa Krohn
  Tlf.: + 49 30 3434 1500

Firma

Airberlin
Saatwinkler Damm 42-43
D-13627 Berlin, Danmark


http://www.airberlin.com

Modtag nyheder fra Airberlin på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire