14/04-15
-
Pressemeddelelse
Rekordår for airberlin i Danmark
Ny rute fra Billund og tocifret vækst
Flere danskere vælger airberlin: I løbet af 2014 fløj airberlin mere end 216.000 passagerer fra Danmark til Tyskland, hvilket er en stigning på 10,7 procent i forhold til 2013. I samme periode steg antallet af passagerer fra Tyskland til Danmark med 11,4 procent, hvilket svarer til 218.000 solgte sæder. Berlin er danskernes foretrukne tyske rejsedestination, og i går udvidede airberlin sit rutenetværk med den første direkte rute fra Billund til Tysklands hovedstad. For airberlin er Danmark et højt prioriteret marked, og flyselskabet forventer yderligere vækst på det danske marked i år.
"Danskernes interesse for Berlin fortsætter, både for feriegæster og forretningsrejsende. Bekvemme flytider, favorable priser og gode forbindelser til vores internationale rutenetværk er alt sammen med til at forklare den tocifrede vækst i passagerer. Vi forventer et stabilt opsving på det danske marked, som nu også omfatter daglige fly mellem Billund og Berlin," siger Aage Dünhaupt, Senior Vice President Communications hos airberlin.
Siden 2006 har airberlin fløjet direkte ruter fra København til Berlin og Düsseldorf og tilbyder i dag op til fire daglige afgange til Berlin og tre til Düsseldorf. I løbet af sidste år fortsatte næsten 36 procent af de danske rejsende direkte videre i airberlins globale rutenetværk. De fem største destinationer, som danskerne i 2014 fløj videre til fra Berlin, var Miami, Abu Dhabi, München, New York og Stuttgart. Rejsende fra Billund til Berlin kan også vælge mellem mange flyruter, blandt andet til mange tyske byer og populære europæiske destinationer som Paris, Wien, Warszawa og Zürich. Der vil også være ruter til solrige destinationer som Palma de Mallorca og Abu Dhabi.
Flyselskabet har for nylig annonceret en betydelig investering i passagerernes flyoplevelse: airberlin udstyrer blandt andet alle fly med Wi-Fi. Det første langdistancefly med Wi-Fi er allerede i luften, og forventningen er, at alle fly skal være online om mindre end tre år. Flyselskabet introducerer også helt nye sæder med mere benplads og USB-indgange ved alle sæder på både korte og mellemlange ruter.
Daglige afgange fra Billund (BLL) til Berlin (TXL):
Rute: Flynummer - Afgang - Ankomst
Billund - Berlin: AB8055 - 14:50 - 15:55
Berlin - Billund: AB8054 - 13:00 - 14:05
airberlin er et af de førende luftfartselskaber i Europa og flyver årligt til 150 destinationer overalt i verden. I løbet af 2014 rejste mere end 31,7 millioner med airberlin, Tysklands næststørste flyselskab. airberlin råder over et globalt rutenetværk takket være det strategiske partnerskab med Etihad Airways, som ejer 29,21 procent af airberlin, samt medlemskabet i luftfartsalliancen oneworld®. airberlins bonusprogram topbonus er med mere end 3,5 millioner medlemmer et af de førende loyalitetsprogrammer i Europa. Flyselskabet med de mange priser for fremragende service udbyder sammen med 20 andre flyselskaber flyrejser under fælles flynummer kloden over. Flåden hører til de yngste og mest miljøvenlige i Europa. airberlin er sammen med flere andre flyselskaber en del af Etihad Airways Partners, et nyt brand, der siden slutningen af 2014 forbinder Etihads fælles aktiviteter.
Pressekontakt
Theresa Krohn
Tlf.: + 49 30 3434 1500