23/04-15
-
Pressemeddelelse
airberlin forlader AEA
CEO Stefan Pichler: Der er ikke længere fælles basis i det europæiske forbund
airberlin har opsagt sit medlemskab hos Association of European Airlines (AEA). Tysklands næststørste flyselskab tager dermed konsekvensen af åbenlyse uoverensstemmelser i den fælles repræsentation af de store europæiske flyselskabers interesser.
"Vi ser ingen fremtid i en protektionistisk flyselskabspolitik i Europa. Tværtimod vil en liberalisering af bilaterale aftaler styrke forholdene og skabe nye og innovative forretningsmodeller til gavn for alle passagerer. Med AEAs nuværende fokus og interesseområder lever de ikke op til disse idéer, men lader sig styre af flyselskaber, der desperat prøver at bygge en ny mur omkring Europa," siger airberlins CEO Stefan Pichler.
"Jeg er overbevist om, at nye investeringer i den europæiske luftfart, for eksempel fra andre dele af verden, ikke kun vil bevare mange arbejdspladser, men endda vil være med til at skabe nye. Større konkurrence giver passagerne et større udvalg og bedre serviceydelser og bidrager på lang sigt til vækst og flere flyforbindelser," siger Stefan Pichler.
airberlin vil også fremover være aktiv i flypolitik på europæisk niveau og har nu planer om aktivt at promovere egne initiativer i Bruxelles.
airberlin er et af de førende luftfartselskaber i Europa og flyver årligt til 138 destinationer overalt i verden. I løbet af 2014 rejste mere end 31,7 millioner med airberlin, Tysklands næststørste flyselskab. airberlin råder over et globalt rutenetværk takket være det strategiske partnerskab med Etihad Airways, som ejer 29,21 procent af airberlin, samt medlemskabet i luftfartsalliancen oneworld®. airberlins bonusprogram topbonus er med mere end 3,5 millioner medlemmer et af de førende loyalitetsprogrammer i Europa. Flyselskabet med de mange priser for fremragende service udbyder sammen med 20 andre flyselskaber flyrejser under fælles flynummer kloden over. Flåden hører til de yngste og mest miljøvenlige i Europa. airberlin er sammen med flere andre flyselskaber en del af Etihad Airways Partners, et nyt brand, der siden slutningen af 2014 forbinder Etihads fælles aktiviteter.
Pressekontakt
Theresa Krohn
Tlf.: + 49 30 3434 1500