26/01-15
-
Pressemeddelelse
Fiats praktiske familiebil udvider repertoiret
Fiat løfter nu sløret for sit nye 500L modelprogram, som blandt andet byder på mere motorkraft, mere udstyr og lavere priser, som alt sammen kan opleves hos Nellemann i Roskilde. Fiat 500L er siden sin lancering i 2012 blevet kendt som Fiats rummelige familiebil, og nu kan 500L bryste sig af forøget styrke.
I efteråret 2012 fik den populære Fiat 500 en praktisk og charmerende storebror ved navn 500L. En kompakt MPV, som forener den genkendelige italienske stil fra 500-serien med et design, der matcher alle familiens ønsker til en praktisk familiebil. På europæisk plan er Fiat 500L siden sin introduktion blevet den bedst sælgende i sin klasse, og nu er tiden kommet til en opdatering. En opdatering som byder på en ny motor, mere standardudstyr og mere komfort, og det altsammen til endnu bedre priser.
Alle de gode 500L-kendetegn er bibeholdt; bl.a. det praktiske design med de store ruder, der sikrer godt overblik i trafikken for alle i bilen. Derudover er der nyt under motorhjelmen med en opdateret 1,6 liters dieselmotor, som nu yder 120 hk og har et drejningsmoment på 320 nm v. 1.750 omdr./min.
"Vi er rigtig glade for at kunne præsentere en ny, opdateret version af familiefavoriten Fiat 500L. Vi har bevaret mange af de praktiske designdetaljer og funktionaliteter, som har gjort Fiat 500L til en elsket bil blandt kunderne. Nu har vi skruet op for motorkraft og udstyr, og selv basisversionen af Fiat 500L er uhyre veludstyret til prisen," siger Steffen Holm, pressechef i Fiat Group Automobiles Denmark A/S.
Imponerende udstyrsniveau
Det nye Fiat 500L modelprogram byder på meget spændende standardudstyr. Selv basismodellen Pop leveres med blandt andet radio med 5" touch screen, Bluetooth og ratbetjening, lækkert læderrart og lædergearknop og forskydeligt splitbagsæde for maksimal fleksibilitet. I den luksuriøse Trekking-version er der yderligere 17" alufælge med M+S dæk, 2-zone klimaanlæg og tågelygter med kurvefunktion. Derudover er alle Fiat 500L blevet opdateret med nye forsæder med bedre støtte.
Den nye Fiat 500L introduceres til priser fra 169.990 kr. for en 1.4 16v Pop med 95 hk. For blot 20.000 kr. ekstra leveres Fiat 500L med den stærke TwinAir motor med 105 hk og endnu mere standardudstyr.
Det nye Fiat 500L program kan allerede nu opleves hos Nellemann Roskilde.
Firma
Nellemann AS
Jens Juuls Vej 14
8260 Viby J,
Danmark
86282822
41715532
www.nellemann.dk