Få dit eget presserum

Modtag nyheder fra os
18-04-16  -   Pressemeddelelse

Danmarks bedste KIA tekniker kommer fra Nellemann Århus



Fredag d. 1. april var KIA Import Danmark A/S i Fredericia rammen om den danske finale af KIA Skills World Cup 2016. Deltagerne til finalen var på forhånd udvalgt ved en teoretisk indledende runde blandt landets mere end 700 KIA teknikere, der foregik på de respektive deltageres værksteder.

"Vi kan med stor fornøjelse konstatere, at pokalen og titlen, som Danmarks bedste KIA tekniker forsat holder til i Århus! Vi er meget stolte over Mads Kremmer, som med sin præstation ved KIA Skills World CUP, gentager bedriften fra sidste DM" udtaler filialdirektør Jørgen Gravgaard fra Nellemann Århus.

"Med 1. pladsen i hus skal Mads møde de bedste KIA serviceteknikere fra hele verden, når han til maj deltager ved VM i Skills i Korea. Vi ønsker Mads et stort tillykke med den flotte indsats!" fortsætter Jørgen Gravgaard.

Finalen var delt op i to afdelinger, en teoretisk og en praktisk afdeling. I den teoretiske afdeling skulle deltagerne bevise deres kunnen ved at besvare en række vanskelige spørgsmål, som bl.a. indeholdt på en teoriopgave udelukkende på engelsk. Det skulle forberede den kommende vinder på, hvad der venter i den store finale i Korea senere på foråret.

Den praktiske afdeling bestod af fem prøver, hvor deltagerne på tid, skulle bevise deres evner til, at fejlsøge og reparere KIA biler. På trods af et stort tidspres, udviste alle deltagere en stor indsigt i KIAs tekniske litteratur samt stor erfaring med fejlsøgning og diagnose på KIA biler.

"Ved samme lejlighed skal det fremhæves, at også servicetekniker Jes Møller, Nellemann Århus og servicetekniker Niels Hansen, Nellemann Valby deltog i den netop afsluttede finale i fredags, men endte desværre lige uden for podiet. Det betyder med andre ord, at vi hos Nellemann AS kunne stille med hele 3 finaledeltagere ud af samlet 8 finalister. Herfra skal der naturligvis lyde et stort tillykke til alle deltagere i konkurrencen, tak for Jeres flotte indsats", slutter Jørgen Gravgaard.

Billede tekst: I midten Danmarks bedste KIA tekniker 2016, Mads Kremmer flankeret af de øvrige podieplaceringer samt repræsentanter fra dommerkomiteen.

Pressekontakt


Virksomheden

Nellemann AS
Jens Juuls Vej 14
8260 Viby J, Danmark

  86282822
  41715532

www.nellemann.dk

Modtag nyheder fra Nellemann på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

Om MyPressWire