Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/05-14   -   Pressemeddelelse

National konference om hashmisbrug

National konference om hashmisbrug bliver startskuddet på et kompetence-netværk til gavn for 30.000 unge!

Det kognitive system er helt afgørende for, at vi som mennesker kan sætte os mål og realisere dem. Desuden er det kognitive system med til at overvåge vores adfærd og fortælle os, når vi ikke lever op til den bedste udgave af os selv. Uden denne overvågning, er hashmisbrugeren ude af stand til at se, hvordan det står til, og derfor går der lang tid, før hashmisbrugeren indser, at hans liv ikke fungerer. Det er rigtig dyrt for samfundet at vente på, hvilket tydeligst ses i uddannelsessystemet, der mærker byrden af hashrygende unge, der gang på gang starter på et uddannelsesforløb - uden at gøre det færdigt.

Tallene fra Sundhedsstyrelsen og resultater fra det seneste forskning* viser tydeligt, at der er tale om et alvorligt samfundsmæssigt problem.
Det bliver særlig alvorligt, når vi ikke er i stand til at hjælpe de unge, der kommer ud i et misbrug.

Virkeligheden er nemlig, at det danske behandlingssystem kan blive meget bedre til at hjælpe unge ud af et hashmisbrug.

Vi er nød til at gøre noget...
Konferencen skal markere starten på et nationalt netværk, der skal styrke den enkelte behandler til at løfte den store fælles opgave, som det danske behandlingssystem står overfor.

Konferencens formål er at forbinde alle landets enheder og sikre bedre vidensdeling, og dermed en mere effektiv indsats.

Konferencen bliver en årlig tilbagevendende begivenhed, der præsenterer deltagerne for den nyeste forskning og evidensbaseret behandling.
I mellem de årlige konferencer, skal en hjemmeside fungere som samlingspunkt - en rød tråd - for netværkets medlemmer. Her skal den løbende vidensdeling og forskning, holde medlemmerne opdateret og kompetente.

Fagfolk fra alle niveauer, der arbejder med hashmisbrugsbehandling og alle der har med hashmisbrugere at gøre - behandlere, pædagoger, mentorer, støttepersoner, SSP, Politi, AKT-medarbejdere, skolelærere, ungdomsskolemedarbejdere, socialrådgivere, jobkonsulenter, psykologer, terapeuter, UU-vejledere osv. Ja, ALLE interesserede er velkomne!

Konferencen afvikles den 23. & 24. oktober 2014 på Tune Kursuscenter, Grevevej 20, 2670 Greve.

*FAKTA:
Center for Rusmiddelforskning anslår (2013), at ca. 30.000 unge mellem 15-24 år har så stort et forbrug af hash, at de har brug for hjælp.
Et nyligt forskningsprojekt (2014) af ungdomsforsker Birgitte Simonsen, fastslår, at ca. 10 % af eleverne på landet ungdomsuddannelser, ryger så meget, at det går ud over deres indlæring.
Ifølge Sundhedsstyrelsen (2013), angiver 80 % de unge (18-24 år) der søger behandling, misbrug af hash, som hovedproblem.
I en rapport fra Center for Rusmiddelforskning (2013) fremgår det, at mellem 21-35 % af de personer (18-24 år), der modtager behandling for deres hashmisbrug, inden for 6 måneder efter behandling, må formodes at være hashfri.



Pressekontakt

Christopher Schmitz
Initiativtager og koordinator
  70232121

Firma

Komphash
Jernbanegade 23 B
4000 Roskilde, Danmark

  70232121

http://www.komphash.dk

Modtag nyheder fra Komphash på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.