Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/05-14   -   Pressemeddelelse

Danmarks Mother Teresa har hjulpet børn i Indien i 40 år

80-årige Jessie Rosenmeier fra Aalborg har gennem den humanitære organisation Terre des Hommes Danmark gjort en forskel for børn i Indien i 40 år. Det bliver markeret med en jubilæumsgalla i København den 3. juni

Den 10-årige indiske pige Sarita kommer til mødet sammen med sin mor Greeta Deve. Begge er lige kommet ud af badet, og håret er sat.

De er forventningsfulde og spændte, men også høfligt afventende.
Det bliver en gribende oplevelse for både dem og 80-årige Jessie Rosenmeier, der er rejst fra Aalborg til Indien for at besøge nogle af de børn, som hun gennem den humanitære hjælpeorganisation Terre des Hommes Danmark har været med til at hjælpe til et bedre liv med mad og uddannelse.

Den seje Aalborg-kvinde Jessie Rosenmeier har hjulpet børn i Indien nu i 40 år, og hun er Danmarks svar på Indiens legendariske Nobelpris-modtager Mother Teresa, som hun også mødte under sine første rejser i Indien.

Arbejdet med at skaffe fadderskaber til børn og penge til projekter for gadebørn i New Delhi og Mumbai har betydet, at Jessie Rosenmeier har besøgt Indien utallige gange, og hun var der senest i foråret, hvor hun havde en speciel postpakke med til netop 10-årige Sarita fra hendes sponsor i Danmark.

Jessie Rosenmeier har haft flere tillidsposter i nationale og internationale organisationer, herunder et formandskab i Terre des Hommes Danmark fra slutningen af 1980'erne indtil årsskiftet 2000/2001. Desuden har hun været med i udarbejdelsen af FN's Børnekonvention.

- Jeg fortsætter for fuld kraft. Alder er jo bare en del af livet, så jeg regner bestemt med at skulle til blandt andet Indien mange gange endnu for at se, hvordan projekterne og ikke mindst børnene har det, sagde hun i forbindelse med sin 80-års fødselsdag.
Jessie Rosenmeiers datter Dina Rosenmeier er også stærkt involveret i arbejdet for børnene i Indien, og hun har arbejdet i flere år i landet, og hun skildrede for fire år siden sin mors liv i filmen "En rejse i min mors fodspor".

Jubilæumsgalla i København
De 40 års hjælpearbejde i Indien vil Terre des Hommes Danmark gerne markere ved en jubilæumsgalla, der foregår tirsdag den 3. juni 2014 kl. 17.30-20.30.

Jubilæumsgallaen finder sted i de smukke lokaler hos Bojesen, "Axelborg", Vesterbrogade 4A, 1620 København V.

Arrangementet er til fordel nødstedte børn, og aftenens overskud går ubeskåret til børnene i Indien.
Kom og bliv forkælet på denne skønne sommeraften til en forrygende flot fødselsdagsfest, mens du støtter en god sag.

Gallareception, buffet, drinks og underholdning koster kr. 450 pr. person, og omfatter også et års medlemskab af Terre des Hommes.

Aftenen byder på spændende taler og musikalsk underholdning ved "´Nordic String Quartet", Det Kongelige Dansk Musikkonservatoriums Børnekor, indisk dans og meget mere.

Det har været muligt at få en række indiske æresgæster med til denne gallaaften. De er rejst den lange vej fra Indien for egen regning for at fortælle om Terre des Hommes ' nødvendige indsats i deres land.

Jubiluæmsgallaen har været mulig med hjælp fra en lang række sponsorer, venner af Terre des Hommes og professionelle samarbejdspartnere, der har arbejdet non-profit . En lang række velvillige sponsorer har også bidraget med præmier til denne gallaaften, hvor der er mulighed for på indgangsbilletten at vinde et gavekort med Marco Polo Tours. Desuden er der i det store gallalotteri et væld af flotte præmier lige fra et forkælelsesophold på Ruths Hotel i Skagen til, fine smykker, sølvtøj og et maleri af Per Hillo.

Terre des Hommes Danmark
Terre des Hommes Danmark er en humanitær organisation, hvor alle arbejder non-profit, og alle penge går ubeskåret til børnene.

- Vi har alle et ansvar for næste generation, og der er så lidt, der skal til. Fra tanke til handling er ledetråden i vores arbejde, og vi er stolte af at gøre en forskel for det enkelte barn i de projekter, vi støtter. Ethvert barn fortjener et liv i værdighed. Vi er dybt taknemmelige for at kunne bidrage til 51 projekter i 10 lande, siger landsformanden i Terre des Hommes Danmark, Dorthe Kristensen, Silkeborg.

Kontaktpersoner:
Landsformand Dorthe Kristensen
Telefon: 6074 2015
Mail: ad.kristensen@mail.dk

Jessie Rosenmeier
Telefon 4168 0712
Mail: jessierosenmeier@me.com

Dina Rosenmeier
Mail: drrosenmeie@mac.com

Pressekontakt

Jens Rasmussen
Pressemedarbejder
  +45 40 83 56 71

Firma

Terre des Hommes
Bragesvej 3
8600 Silkeborg, Danmark

  +45 40 83 56 71

http://www.terredeshommes.dk

Modtag nyheder fra Terre des Hommes på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater