Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/06-14   -   Pressemeddelelse

Tjek dit gennemsnit på mobilen

Svendborg Erhvervsskoles it-udviklingsafdeling lancerer "DitSnit" til nuværende og kommende studerende på landets handelsgymnasier og tekniske gymnasier

Går du i 3. g på HHX, HTX eller EUX kan du være blandt de første, der bruger "DitSnit" - en ny web app, der lynhurtigt kan beregne det forventede eksamensgennemsnit, inden du går op til de sidste eksaminer.

- Web-app'en har været efterspurgt længe, og vi ser det som en revolution for eleverne, da de hurtigt og enkelt kan bruge det på mobilen, siger Tommy Raun, funktionsleder i UDDATA under Svendborg Erhvervsskole.

Applikationen kan benyttes fra alle platforme og er en effektiv afløser for de gammeldags regneark. Simuleringen foregår online på elevens aktuelle karakterer. Efter login er det blot at indtaste de forventede karakterer i de fag, du skal op i. Straks efter har du et simuleret karaktergennemsnit.

Ud over at applikationen håndterer de strenge sikkerhedskrav, der er omkring offentliggørelsesdatoer for både elevernes karakterer samt hvilke fag, eleverne skal til eksamen i, præsenteres udregningen af gennemsnittet på karakterer med forskellige vægte omgående.

Eleverne får ud over muligheden for at 'gætte' på de afsluttende eksamenskarakterer også mulighed for at se det simulerede gennemsnit, og en eventuel bonus-A regulering, hvis man har ekstra fag på A-niveau.

- Måske vil den nye simuleringsmulighed være medvirkende til, at eleverne vil yde en ekstra indsats for at opnå et højere gennemsnit til eksamen, siger Tommy Raun.

Svendborg Erhvervsskoles nyudviklede web-app giver det administrative personale på landets erhvervsskoler et nyt værktøj, der hurtigt kan give et overblik over elevernes status, inden det for alvor går løs med årets afsluttende eksaminer.

Går du på 3. g på en erhvervsskole, så prøv den nye web-app på www.ditsnit.dk.


Relevant information

Websitet er for 3. g´ere på HHX, HTX og EUX
www.ditsnit.dk


Pressekontakt


Firma

Svendborg Erhvervsskole
Skovsbovej 43
5700 Svendborg, Danmark

  72225701
  25577011

www.svend-es.dk

Modtag nyheder fra Svendborg Erhvervsskole på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire