05/01-15
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Anne Linnet giver intimkoncert i Aarhus
            
              PARK13, Danmarks Japanske Have fortsætter succesen med flere intimkoncerter i de unikke japanske omgivelser. PARK13 gennemførte i 2014 en række udsolgte koncerter, og er nu klar med det første navn til 2015. Anne Linnet er født og opvokset i Aarhus og vender nu tilbage med en intimkoncert i PARK13, Danmarks Japanske Have d. 28. februar 2015.
        
            Anne Linnet står bag et utal af rocksange og ballader, og er én af de få danske sangerinder der har været populær igennem flere årtier. Hun har siden 1970'erne været en del af den danske musikscene, og hits som "Smuk & Dejlig" og "Glor på Vinduer" er blandt de store ørehængere, som mange kender hende for.
Anne Linnet har udgivet adskillige soloalbums og været medlem af Tears, Shit & Chanel, Anne Linnet Band og Marquis de Sade. Anne Linnet har opnået anerkendelse for hendes ærlige og ofte politiske og feministiske tekster, og hendes eksperimenterende musikgenrer. Oplev en kvinde, der med mere end 20 album bag sig, har indtaget den danske musikscene.
Som noget særligt kan der vælges en helaftensoplevelse med gastronomi, vin og koncert med én af Danmarks mest elskede sangerinder.
PARK13 tilbyder kun unummererede pladser. Da der er tale om en intimkoncert med et begrænset antal billetter, garanterer PARK13, at der vil være gode pladser til alle. 
      
      
      
              
          
          Pressekontakt
          
                                    
                          
              Thomas van Nord
                              Ejer
                                              +45 40 72 73 71
                                        
                   
      
      
        
        Firma
        
        PARK13 ApS
        Randersvej 395
        8200 Aarhus N,
                  Danmark
        
        
                  
  40727371
                          
  40727371
        
                  
          
www.park13.dk