Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/05-14   -   Pressemeddelelse

Klar til mere banko

Anni Birch Terp har overtaget sin arbejdsplads gennem 28 år og er netop flyttet i nye lokaler, der er gearet til vækst. Handelsvirksomheden Salgskontoret er nemlig specialiseret i artikler til afholdelse af professionelle bankospil, og dem elsker danskerne over hele landet

Efter en årrække som ansat er Anni Birch Terp fra Karlslunde sprunget ud som selvstændig. Det er sket med overtagelsen af hendes mangeårige arbejdsplads, Salgskontoret, der er leveringsdygtig i festartikler og har specialiseret sig i alt, hvad foreninger og andre skal bruge for at kunne afholde et professionelt bankspil. - Jeg er utroligt glad for at kunne fortsætte familien Mikkelsens livsværk, siger Anni Birch Terp, der kender virksomhedens produkter og mange kunder bedre end nogen. Hun har nemlig været ansat i virksomheden siden 1986 og har derfor bidraget til virksomhedens stærke position på markedet for banko-artikler. Salgskontoret blev startet i 1956 af Ericha og Aage Mikkelsen, hvor de så et marked for at levere produkter og ydelser til brug for foreninger, virksomheder og aktører, der har brug for effekter til at afholde et bankospil. - Salgskontoret har gennem årene leveret artikler og gevinster til hundredvis af foreninger, banko-haller, Tivoli, Bakken og de omrejsende tivolier, hvor eksempelvis bankospil og skrabespil ofte anvendes til at skabe en god stemning og til at rejse penge til forskellige formål. Det er et fantastisk job, hvor man altid taler med positive og glade mennesker i forbindelse med et arrangement, fortæller Anni Birch Terp. I 1982 overtog Ericha og Aage Mikkelsens søn og svigerdatter, John og Laila, virksomheden, der har ligget i Kildebrønde landsby ved Greve i mange år. Nu har Laila og John F. Mikkelsen valgt at gå på pension, og efter en periode med generationsskifteforhandlinger var Anni Birch Terp klar til at købe Salgskontoret og føre virksomheden videre. I forbindelse med hendes overtagelse af Salgskontoret har virksomheden holdt flyttedag og har lige fået indrettet lager og kontorer på Metalgangen 4F i Karlslunde. Det et netop blevet markeret med besøg af kunder og forretningsforbindelser, som kom forbi for at hilse på den nye virksomhedsindehaver og hendes team i de nye omgivelser. Herfra er Anni Birch Terp og hendes team klar til at servicere foreninger og arrangører, der gerne vil give de festglade og bankospillende danskere en god oplevelse.

Relevant information

Salgskontoret
http://www.salgskontoret.com


Billeder


Pressekontakt

Anni Birch Terp
Indehaver
  43 90 36 57

Firma

Salgskontoret
Metalgangen 4F
2690 Karlslunde, Danmark

  43 90 36 57

www.salgskontoret.com

Modtag nyheder fra Salgskontoret på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.