Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/05-14   -   Pressemeddelelse

Kay Bojesens Grand Prix bestik lancerer nye gaveindpakninger

Hos Kay Bojesen har vi udviklet nye indpakninger til vores Grand Prix serie, og vi bevæger os væk fra de klassiske papæsker og gaveæsker.

Som familiefirma er det meget vigtigt for os at bibeholde de oprindelige Kay Bojesen værdier, og vi lægger derfor meget vægt på funktionalitet, simplicitet, pragmatik og minimalisme. For at være tro mod disse værdier, har vi derfor valgt at udvikle nye gaveindpakninger som minimerer ressourcespild og øger funktionaliteten og æstetikken. Vi har haft fokus på den vedvarende indpakning med et produkt, som man har lyst til at gemme og pakke sit bestik sammen i. De nye indpakninger afspejler hermed den kvalitet som Grand Prix serien står for.

16 dels sættet:
Grand Prix 16 dels sættet, som består af fire middagsknive, fire middagsgafler, fire middagsskeer og fire teskeer, er blevet indpakket i kanvas med seperat plads til hver del. Kanvasset er enkelt og pragmatisk, det er perfekt at opbevare bestikket i, og det afspejler Kay Bojesens ønske om funktionalitet.

Hagesmækken:
Hankeskeen og skubopperen har fået nye klæder og er nu pakket ind i en traditionelt hagesmæk med en lille lomme til småbørnsbestikket. Hagesmækken er pæn at se på, praktisk at bruge til hverdag og bekvemmelig at opbevare bestikket i. Hagesmækken optager ikke unødig plads i skuffen men er funktionel og æstetisk, i tråd med Kay Bojesens designværdier

Dækkeservietten:
Børnekniven, skegaflen og børneskeen har ligeledes fået nye indpakninger og er fremover foldet ind i en kanvas dækkeserviet med en lille lomme til børnebestikket. Dækkeservietten er perfekt til de større børn som kan spise selv, og praktisk at opbevare bestikket i. Simpelt og pragmatisk, i Kay Bojesens ånd.

Sus Bojesen Rosenqvist, barnebarn og ejer af Kay Bojesen, udtaler:

'Vi er glade og stolte over at kunne præsentere de nye indpakninger til vores Grand Prix serie. Poserne, 16-dels kanvasset, hagesmækken og dækkeservietten er alle udviklet med Kay Bojesens designmæssige værdier i højsædet, og med indpakningerne ønsker vi at give vores kunder en gennemført oplevelse ved at købe produkterne fra Kay Bojesen Grand Prix serien'

Grand Prix serien er Danmarks nationalbestik og kan findes i alle de danske ambassadeboliger verden over. Derudover serverer fremtrædende restauranter som Amass i København, Monocle Café i London og Aamanns i New York City deres mad med Grand Prix serien.

Pressekontakt

Henriette Wett Jessen
PR and Communication Coordinator
  42757657

Firma

Kay Bojesen
Gammel Kongevej 167c
1850 Frederiksberg, Danmark

  42757657

www.kaybojesen.dk

Modtag nyheder fra Kay Bojesen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.