Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/06-14   -   Pressemeddelelse

Martin Ågerup fra CEPOS er hovedtaler ved konservativt grundlovsmøde i Roskilde

CEPOS, Konservativ Ungdom og et lokalt ungeband markerer ny stil hos de lokale konservative ved årets grundlovsmøde i Roskilde den 5. juni

Normalt forbinder mange nok et konservativt grundlovsmøde med vajende Dannebrogsfaner og sange fra højskolesangbogen krydret med lange taler fra byrådsmedlemmer, folketingsmedlemmer og andre konservative folkevalgte. Tidligere har grundlovsmøderne da også været gennemført på Svenstrup Gods, på Hotel Prindsen eller på en af pladserne ved Rådhuset og netop med de kendte konservative indlægsholdere.

- Men i år bliver det anderledes, understreger tidligere byrådsmedlem Lars Lindskov, der for nogle måneder siden blev valgt som ny formand på foreningens generalforsamling.

Sammen med bestyrelsen har han iværksat en række tiltag for at ryste støvet og fordommene om, hvordan det af nogle opfattes at være konservativ af sig.

Et konkret resultat er det forestående grundlovsmøde, hvor der er fokus på afslappende samvær i hyggelige omgivelser, og hvor der er sammensat et utraditionelt program, der afvikles på et utraditionelt sted.

- Underholdningen leveres af DIMserne, tre unge musikere, Sara, Thomas og Hjørdis, som går på talentlinien i Musisk Skole i Roskilde, mens forplejningen bliver leveret af stedets pølsevogn og kaffevogn, fortæller Lars Lindskov.

Den åndelige føde leveres af den lokalt boende direktør for tænketanken CEPOS, Martin Ågerup, der er inviteret som hovedtaler. Han efterfølges på talerstolen af den nyvalgte landsformand for Konservativ Ungdom, Mikkel Ballegaard, mens regionsrådsmedlem og fhv folketingsmedlem, Christian Wedell-Neergaard runder af.

Grundlovsmødet finder sted i afslappende omgivelser fra kl. 16.00-17.30 på pladsen foran Gasværket ved Roskilde Havn. Alle er velkomne.


Program:
Programmet for grundlovsmødet er - med flækkede træsko-mål følgende:

16.00 Ankomst og "åbning"
16.05 Velkomst v/formand Lars Lindskov
16.10 Sang v/næstformand Keld Holm
16.15 Mikkel, landsformand for KU taler
16.30 Musik v/DIMserne
16.45 Martin Ågerup taler
17.00 Musik v/DIMserne
17.10 Christian Wedell-Neergaard taler
17.20 Sang v/Keld
17.25 Musik v/DIMserne
17.30 Tak for i dag v/Lars Lindskov

Mulighed for at købe mad og drikke undervejs ved de to klassiske varebiler - en pølsevogn indrettet i et gammelt VW "rugbrød" og en kaffevogn indrettet et gammelt Citroën HY "vaskebræt" - kendt fra Olsen-banden filmene som salatfad.

Der er klassiske biler på Roskilde Havn ved det ugentlige uformelle torsdagstræf fra ca 17.30-18.00 og et par timer frem. Og Gallberi LABR og glaspuster Skak Snitker i Gasværket holder åbent.

Så kom forbi Roskilde grundlovsdag fra kl 16 og få en god oplevelse!

Relevant information

Mød os på Facebook
https://www.facebook.com/RoskildeKonservative

Annonce med tid og sted

Billeder


Pressekontakt

Lars Lindskov
Formand
  46731979
  30501979

Firma

Det Konservative Folkeparti i Roskilde
Jernbanegade 23B
4000 Roskilde, Danmark

  70261979
  30501979

www.roskildekonservative.dk

Modtag nyheder fra Det Konservative Folkeparti i Roskilde på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.