01/10-14
-
Pressemeddelelse
Gang i de konservative
Der er gang i den i Roskilde Konservative Vælgerforening, der som formål bl.a. har at fremme debatten om konservativ politik blandt medlemmer og vælgere. Vælgerforeningen har således nedsat en række temagrupper med fokus på vigtige emner:
· Børn og unge - herunder skole- og klub samt lektiecafé, dagpleje og institutionstilbud
· Kulturpolitik - herunder idræt, folkeoplysning, biblioteker, by & land og frivillige
· Sundhedspolitik - herunder handicap, psykiatri, misbrug og sygehusvæsen
· Ældrepolitik - herunder hjemmepleje, plejehjem og ældreaktiviteter
· Miljøpolitik - herunder natur, energi og klima
· Økonomisk politik - herunder politik for drift og udvikling af fysiske aktiviteter
· Erhvervspolitik - herunder turisme, trafik, arbejdsmarked og integration
Temagrupperne er åbne for alle borgerligt sindede, og det er hensigten, at grupperne gennem debatmøder, virksomhedsbesøg og andre aktiviteter skal give idéer og inspiration til det politiske arbejde i kommunen, i regionen og på landsplan.
Vi placerer overliggeren højt, så der er nok at tage fat på i vælgerforeningen.
Det skal ikke være politik det hele. Derfor gennemfører vælgerforeningen også sociale og kulturelle arrangementer. Den 4. oktober indbydes til Champions League i bordtennis i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Den 14. december afholdes julestue i den gamle byrådssal på Stændertorvet i Roskilde. Og der er flere arrangementer i støbeskeen.
Foreningens aktiviteter kan følges på www.konservative.dk/roskilde
Pressekontakt
Lars Lindskov
Formand
46731979
30501979
Keld Holm
Næstformand
40 31 16 94
Firma
Det Konservative Folkeparti i Roskilde
Jernbanegade 23B
4000 Roskilde,
Danmark
70261979
30501979
www.roskildekonservative.dk
Modtag nyheder fra Det Konservative Folkeparti i Roskilde på mail
Tilmeld dig her