Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/06-14   -   Pressemeddelelse

Derfor strømmer windsurfere til den jyske vestkyst

Der er måske ikke mange der ved det, men Danmark byder på nogle af Europas bedste forhold til windsurfing. Som et af de områder i det vestlige Europa, hvor det blæser mest, skaber den jyske vestkyst særdeles gunstige forhold for surfere, der vil prøve kræfter med Vesterhavets bølgeliv

Den danske surferbutik og kursusudbyder, Westwind, oplever selv populariteten gennem tilstrømningen af windsurfere, til deres fire surfercentre, fra hele landet.

Vindforhold til surfing på alle niveauer
I Danmark er det særligt på vestkysten i Nordjylland, at vind-, vand- og vejrforhold egner sig til udfoldelser inden for surfersporten. Et af de mest populære steder er området omkring Klitmøller, som i populær tale går under betegnelsen Det Kolde Hawaii eller Cold Hawaii. Her udfordrer Vestenvinden garvede surfere til deres yderste, når den slår sine vinde, særligt i for- og eftersommeren.

Gennemsnitligt blæser det 9 m/s i Danmark, hvilket giver landet den tvivlsomme ære af at være det land i Europa med mest blæst. For surferfolket er det imidlertid en kæmpe fordel, som hvert år trækker nybegyndere og garvede surfere vestpå til nye udfordringer i bølgerne. I sommerhalvåret varierer vindstyren på en bred skala fra mild vind til frisk blæst, hvilket gør det muligt for surfere på alle niveauer at være med. De professionelle surfere har desuden mulighed for at prøve kræfter med en decideret storm en gang imellem. Generelt set, betyder de mange omskiftninger i vindforholdene, at man sjældent vil opleve de samme bølgeforhold i mere end 48 timer ad gangen.

Cold Hawaii har plads til professionel træning og familiehygge
Det danske landskab er så afvekslende og varieret, at den enkelte surfer med garanti kan finde et kystområde, der matcher hans - eller hendes - behov. Man kan således både finde udfordrende områder, hvor ambitiøse surfere mødes og træner sammen, ligesom nysgerrige familier kan finde mere rolige områder at tage de første tag med sporten i.

Den jyske vestkyst strækker sig over et langt område, hvor der findes en verden af velegnede områder at sætte surferbrættet i havet. Det er nemt at finde en strækning, hvor der ikke er risiko for at komme i nærkontakt med badende gæster eller for mange andre windsurfere. Vores strande sikrer som regel god plads til opbevaring af udstyr på land, ligesom det sjældent er nødvendigt at låse sit surferbræt inde under frokosten. Det er således både nemt og bekvemt at finde en location, der imødekommer individuelle behov, uanset niveau, uden at genere omgivelserne.

Vær opmærksom på naturbeskyttelsesområder
I Danmark er det i princippet lovligt at surfe, hvor man vil på landets 7.300 km. kystlinje. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at mange gode surferarealer befinder sig i naturbeskyttelsesområder, hvor der er en række forholdsregler, som skal overholdes. Windsurfere kan virke forstyrrende for dyre- og fuglelivet, særligt i fuglenes ynglesæson. Det betyder, at man nogle steder har forbudt eller reguleret muligheden for windsurfing, af hensyn til ynglende fugle. Det er altså vigtigt at være opmærksom på forholdene i det pågældende område, inden man hopper på bølgen.

Vil du vide mere om dine muligheder for windsurfing ved Bork Havn, Hvide Sande eller Klitmøller? Klik forbi www.westwind.dk og læs mere om dine muligheder for køb og leje af udstyr, samt deres kursustilbud til surfere på alle niveauer.


Relevant information

WestWind
http://www.westwind.dk/


Pressekontakt

Jens Møller Olesen

Firma

WestWind
Fyrvej 6
6960 Hvide Sande, Danmark

  97312599

www.westwind.dk

Modtag nyheder fra WestWind på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.