10/06-14
-
Pressemeddelelse
ClassicGolf og Golf Experten indleder nyt strategisk samarbejde
Fra 1. juni har alle som har købt en golfrejse gennem golfrejsebureauet ClassicGolf fået et gratis gavekort på 200 kr. til Golf Experten med i handlen. Det er en del af et nyt samarbejde, som også indebærer, at Golf Expertens husstandsomdelte golfmagasin fremover får redaktionel indhold i form af rejseartikler fra nogle af Europas mest populære golfdestinationer.
I det første nummer, som netop nu kan hentes i Golf Expertens i alt 9 butikker, kan man læse om Lissabon området, som af mange regnes for at være en af Europas bedste golfdestinationer.
Masser af inspiration til golfferienHører man til blandt dem, der godt kan lide at komme i Golf Expertens butikker, hvor man kan prøve udstyr og blive custom fitted, før man køber, så vil det fremover blive mere fordelagtigt at købe sin golfrejse. For hver gang man handler i en af Golf Expertens fysiske butikker, vil posen nu også indeholde flyers med gode tilbud på golfrejser.
- Vi ser store perspektiver i samarbejdet. I første omgang kan vores kunder glæde sig over et gratis gavekort til Golf Experten, når de køber en rejse gennem ClassicGolf. Og samtidig kan vores kunder læse inspirerende artikler i Golf Expertens magasin fra nogle af vores mest populære destinationer, lyder det fra Marc Limschou fra ClassicGolf.
Marc Limschou fortæller videre, at der også er planer om at invitere medlemmerne af Golf Expertens fordelsklub til temaaftener, hvor der vil være mulighed for at høre mere om spændende, nye rejsemål og samtidig få gode tilbud på en golfrejse.
Magasin med nyt indhold-Vi har gennem længere tid haft et ønske om at imødekomme vores kunders ønsker og yde en ekstra service, både når de modtager vores golfmagasin og når de handler i vores butikker. En af de ting som er blevet efterspurgt er mere redaktionelt indhold i vores magasin, der, fortæller direktør Kim Johansen fra Golf Experten.
Ifølge Kim Johansen var det naturligt at finde en strategisk samarbejdspartner indenfor golfrejsebranchen, som kunne levere redaktionelt indhold til magasinets 6 årlige udgivelser.
-Rigtig mange golfspillere er glade for at rejse og opleve, og derfor ville vi gerne, i vores magasin, kunne give dem adgang til et nyt og spændende rejseunivers. Med ClassicGolf har vi fundet det perfekte match. Bureauet sælger golfrejser til de mest populære steder i Europa og har et meget indgående kendskab til de enkelte destinationer. Det håber vi, at vores kunder kommer til at nyde godt af, når de sidder hjemme i sofaen og læser om alle de dejlige golfbaner og hoteller i bl.a. Spanien, Portugal og Irland, lyder det fra Kim Johansen.
Pressekontakt
Marc Limschou
+45 62 43 93 36
Firma
ClassicGolf ApS
Lyngebæksgårdalle 7A
2990 Nivå,
Danmark
+45 62 43 93 36
http://www.classicgolf.dk