Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/06-14   -   Pressemeddelelse

Danmark praktiserer hunde aflivnings terrorisme !

Der står ingen steder i loven at en hund SKAL aflives. Der KAN gives påbud om at indhegne sin ejendom, at føre hunden i snor, at hunden skal bære mundkurv, eller at hunden skal aflives. Er det så ren drabslyst der i samtlige tilfælde får myndighederne til at springe de mildere sanktions muligheder over ?

Så skal Charlie ( En selskabshund af Fransk Bulldog race ) alligevel aflives.

Ejeren skriver dette på Facebook i dag : - Ja, så er det i morgen min lille Charlieboy skal aflives.. Vi (mig og Fair Dog) tabte slaget mod hhv. Politiet og Rigspolitiet efter Charlie havde bidt en stor hund i øret, fordi min snor knækkede.. Charlie har været opbevaret (ja for han er jo bare en genstand i hundelovens kyniske øjne) på et ukendt pensionat i nu 10 uger mens sagen har kørt.. Jeg er blevet fysisk og psykisk nedbrudt, stykke efter stykke, dag efter dag, i 10 uger.. For slet ikke at turde tænke på, hvor skadet Charlie er, også fysisk og psykisk..

Charlie når kun at blive 3 år, 3 mdr og 11 dage gammel.. Selvom min sjæl græder ved jeg, at han har haft det bedste liv han kunne få.. Cyklet lange ture med kæmpe hundesmil og tungen ude, badet i havet og hentet store pinde, hilst på mange dejlige hunde og deres ejere (for de findes også), givet folk et skævt smil på når han kom gående med sit skægge udtryk, som kun en fransk bulldog kan have.. han vil blive savnet og evigt elsket af mig, min familie og vennekreds..

Jeg har lært, at vi kun er små pissemyre i en kæmpe myretue, hvor vi ikke har noget at skulle have sagt.. jeg har lært, at selvom man kæmper og kæmper, så er det ikke nok.. jeg har lært, at det ikke kan betale sig at være ærlig mod skadelidtes ejer eller politiet.. jeg har lært, at hvis der nogensinde skulle være en næste gang, så løber jeg.

I morgen siger jeg farvel til min stjerne og sender ham et bedre sted hen.

Vi på DyrenesVel.dk mener at det er den rene terrorisme myndighederne har gang i, for der står ingen steder i loven at en hund SKAL aflives. Der KAN gives påbud om at indhegne sin ejendom, at føre hunden i snor, at hunden skal bære mundkurv, eller at hunden skal aflives. Så det er tilsyneladende ren drabslyst der får myndighederne til at springe de mildere sanktions muligheder over.

DKK ( foreningen Dansk Kennel Klub ) har udsendt følgende skrivelse omkring hvordan skambidning defineres sidste år ifm. at Tyske turister ikke turde komme på ferie med hund i Danmark, og det lader desværre til at det ikke holder alligevel.

- Lovens § 6, stk. 5 siger: Hvis en hund ved et overfald har skambidt et menneske eller en anden hund, skal politidirektøren lade hunden aflive. Der skal altså være tale om et overfald - ikke bare to hunde, som "kommer op at toppes". Der skal også være tale om skambidning. Her er det korrekt, at skambidning er defineret meget omfattende i loven, nemlig som skader, der kræver at offeret må sys. Begge krav (overfald og skambidning) skal altså være opfyldt, for at politiet anvender denne paragraf i loven.

Lad os alle sprede budskabet om denne umoralske og især udanske måde myndighederne behandle hunde ejerne på her i 2014. Lad os hive fat i politikere, myndigheder, og foreninger for at lægge pres på at vi får taget denne aflivnings standard procedure af bordet igen.

Danmark bryster sig af at være forgangsland indenfor dyrevelfærd, men hvad nytter når man samtidig slår folks kæledyr ihjel ?

Pressekontakt

Sven de Matras
  22870338

Firma

DyrenesVel.dk
Torpsgade 25
7000 Fredericia, Danmark

  22870338

www.dyrenesvel.dk

Modtag nyheder fra DyrenesVel.dk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire