15/01-15
-
Pressemeddelelse
Overblikket gør forskellen
Et Saftrack flådestyringssystem i bilerne, forenkler arbejdstiden og er tidsbesparende. For Hæstrup VVS, der har eksisteret i mere end 60 år, er Safetrack et fantastisk system.
Hæstrup VVS, der blev grundlagt af Frede Jensens far helt tilbage i 1953, er i dag et af Nordjyllands største VVS-firmaer og løser opgaver i hele Danmark. Det betyder også, at der er mange køreture og opgaver at holde styr på. Det er en Safefleet flådestyringsløsning fra Safetrack helt enestående til.
Hos Hæstrup VVS er Safefleet installeret i samtlige 16 biler - samt i rendegraveren - og derfor har de nu fået et effektivt overblik i hverdagen. Det betyder, at telefonregningen er blevet en hel del lavere, og der spares rigtig meget tid hver dag; "˜Før i tiden brugte vi en masse tid på at ligge og ringe rundt til vores folk for at høre, hvor de var henne. Nu kaster vi bare et blik på skærmen. Det sparer virkelig tid, og samtidig kan vi også hurtigt se, hvem der er tættest på, hvis vi har brug for nogen til at løse en opgave eller hente noget', siger Frede Jensen.
Hos Hæstrup VVS er man til at stole på
Kulturen i Hæstrup VVS er stadig den samme som for 60 år siden, da Frede Jensens far startede firmaet; man skal være til at stole på. Det er også en af de afgørende ting for, at Safefleet flådestyringssystemet fra Safetrack udelukkende bruges til at skabe et overblik;
"˜Vi behøver ikke at bruge det til andet. Jeg ved godt, der er en masse muligheder for at køre statistik og holde øje med forskellige ting og sager - og jeg synes, det er dejligt, at mulighederne er der. Men hos os har vi mange medarbejdere, der har været her i rigtig mange år, og vi ved, at vi kan stole på dem', siger Frede Jensen.
Så fleksible som SKAT tillader
Hos Hæstrup VVS er der heller ingen sure miner, hvis skærmen viser et smut forbi bageren, og har en medarbejder andre private ærinder i arbejdstiden, kommer han og spørger - sådan som det altid har været.
"˜Selvfølgelig er vi fleksible med den slags. Vores medarbejdere er jo også fleksible over for os, når en opgave ind i mellem kræver, at man giver den en ekstra skalle. Men vi kan jo heller ikke være mere fleksible, end SKAT tillader, og netop derfor er det også rigtig rart at have systemet. Så kan vi dokumentere over for SKAT, at vores medarbejdere ikke kører privat i bilerne', forklarer Frede Jensen.
Safefleet husker for dig
Alle virksomheder der har medarbejdere kørende rundt for at løse opgaver hver dag, ved hvor mange udfordringer der kan være ved at skulle huske, hvor man har været på en travl dag, og hvor mange steder man har besøgt. Der er mange ting, der skal noteres og skrives ned hver dag, men med Safetrack lettes arbejdet. Med flådestyringssystemet kan man gå tilbage og se, hvor man har været i løbet af en dag, og hvor mange besøg man har været rundt på:
"˜Når vi har haft meget travlt, kan det ind i mellem godt knibe med at huske, hvor man egentlig har været henne hvornår. Og der er systemet helt fantastisk, for alt er jo logget derinde, og man kan se temmelig langt tilbage. Det betyder, at vi i dag begår langt færre fejl, når vi skal fakturere, fordi vi ikke længere er afhængige af menneskers fejlbarlige hukommelse', smiler Frede Jensen.
Pressekontakt
Jacob Zimmer Nielsen
69911242
Firma
Safetrack ApS
Åstrupvej 53
9800 Hjørring,
Danmark
69911242
www.safetrack.dk