Harald Nyborg-ejers rockband The Bullhounds direkte ind på 4. pladsen på albumhitlisten
Med et rendyrket rockalbum er The Bullhounds med erhvervsmanden Erling Daell i front strøget direkte ind på 4. pladsen på den danske Top 40 i uge 23.
Erhvervsmanden Erling Daell og kompanerne i The Bullhounds er strøget direkte ind på 4. pladsen på den danske Top 40 albumhitliste med det upolerede, vitale rockalbmum "protector". Bandet The Bullhounds er sammensat af Harald Nyborg og jem & fix' ejer Erling Daell og består udover Erling Daell af musikere fra sydstatslegenderne Georgia Satellites og Sheryl Crows band.
Albummet blev skabt på fem dage med sved, guitarjams og konstant udveksling af idéer. Grundlaget var sange, som Erling Daell havde valgt ud fra så forskellige kilder som et sangskriverteam med Thin Lizzy og Black Sabbath på cv'et og CEPOS-direktøren Martin Ågerup. Og resultatet har den kantede sprødhed fra The Black Crowes og Neil Young & Crazy Horse og den uspolerede energi fra The Hives og Ramones.
- Det var vigtigt for mig at lave noget, som var rent. I mine ører er for meget ny musik så overproduceret, at du ikke kan mærke livet og nerven bag. Og hvis der er noget, rock'n'roll handler om, er det liv og nerve, siger Erling Daell, der glæder sig over, at "protector" har fået så flot en modtagelse.
The Bullhounds er:
Erling Daell - vokal Peter Stroud - guitar (Sheryl Crow, Pete Droge & The Sinners) Rick Richards - guitar (Georgia Satellites, Izzy Stradlin) Mauro Magellan - trommer (Georgia Satellites, Dan Baird & Homemade Sin) Keith Christopher - bas (Keith & the Satellites, Dan Baird & Homemade Sin, Kenny Wayne Shepherd)
"protector" er produceret af Jeff Bakos, Peter Stroud, Mauro Magellan & Erling Daell.
Pressekontakt
Erling Daell
+45 32 14 14 36
+46 70 88 15 216
Firma
RockBastard Records
Frederiksberg Alle 34
Frederiksberg C,
Danmark
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.