Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/02-17   -   Pressemeddelelse

DK4 optog musikshow i Aalborg

En af Danmarks store TV-stationer var i Aalborg torsdag aften, da det populære band Klaus & Servants sammen med en stribe folkekære kunstnere underholdt over 1.500 publikummer ved en af AOFs populære Syng Med-koncerter. Optagelserne i Aalborg skal bruges til en række nye Syng Med & Tip Et Hit-udsendelser


Musikshowet Syng Med & Tip Et Hit blev første gang sendt i efteråret på DK4. I udsendelserne spilles en række populære hits fra flere årtier, og hjemme i stuerne kan publikum så gætte forskellige spørgsmål om de enkelte melodier. Torsdag aften var TV-stationen til stede under en af de traditionelle Syng Med-koncerter for at skyde optagelser til en række nye udsendelser i foråret. Syng Med-koncerterne arrangeres af oplysningsforbundet AOF og har i årevis trukket fulde huse i Kultur- og Kongrescentret.

Den perfekte stemning til TV
- Aalborg er den perfekte ramme for optagelserne. Med over 1.500 glade publikummer skabes en fantastisk stemning, der smitter helt hjem i stuerne til seerne, siger orkesterleder Klaus Strand-Holm, der står for at sammensætte repertoiret til koncerterne.

Til daglig er han frontfigur i pop- og rockbandet Klaus & Servants, der står bag hits som "Den bedste pige", "Herstedvester" og "Bank Tre Gange". Og i øjeblikket står han i spidsen for Dansk Slager Parade, der turnerer gennem en række danske byer med populære hits fra flere årtier.

En særlig Aalborg-buket
Med udgangspunkt i Slager Paraden havde Klaus Strand-Holm plukket en særlig Aalborg-buket af populære melodier, som Klaus & Servants torsdag aften fremførte sammen med en række folkekære kunstnere.

Lis & Per fremførte deres "Jeg er Sigøjner" og Annette Klingenberg gav sin evigt unge "Snart er du mer' end 17 år". Flemming Werge fik hele salen til at synge og twitte med på landeplagen "Uglevisen", og Lars Stryg, der i sin tid spillede sammen med sit band Royal Strings, fremførte "Aldrig mer' må jeg se dig". Med 55 uger i træk er nummeret den melodi, der har ligget længst tid på dansktoppen nogensinde.

Blandt de mere festlige indslag var da, Lars Stryg og Klaus Strand-Holm sammen gav The Shadows-nummeret Apache, og da alle solisterne istemte Jacob Haugaard og Finn Nørbygaards muntre "Vi' på tur igen."

Man bliver glad i låget
- Hvis man går og er lidt trist en dag, sætter man bare lidt dansktop på, så bliver man glad i låget, siger Lone Andreasen fra Hørby ved Frederikshavn.

Sammen med sin søster, Gitte Sand fra Sønderholm ved Nibe, var hun en af deltagerne, der sang og tippede med under Syng Med-koncerten torsdag aften. En fast tradition, som hun glæder sig til hvert år.
- Jeg har ikke tal på det antal gange, jeg har været med til de her koncerter, men det er i hvert fald i mange år. Jeg elsker dansktopmusik og skal naturligvis også med, når der vinderen af Dansktopprisen kåres i Boxen i Herning den 23. marts. Jeg håber, det bliver Klaus & Servants, for de laver simpelthen så glad musik, fastslår Lone Andreasen.

Populær musikquiz en del af koncerten
I år var Syng Med-koncerten udvidet til også at omfatte musikquizzen "Tip et Hit", som Klaus Strand-Holm gennem de sidste tre år har gennemført sammen med sin hustru Karin. Hun var torsdag aften TV-værtinde og udfordrede publikum med finurlige spørgsmål til udvalgte sange, som Klaus & Servants sammen med kunstnerne fremførte. Der trækkes lod om et gavekort til en Musikrejse for 2 til Stettin i Polen med DT Rejser.

Relevant information

Klaus & Servants, Key Sound ApS, Stadionvej 15, 4720 Præstø
http://www.klausogservants.dk

Arrangør: AOF Nord, Boulevarden 34, 9000 Aalborg
http://www.nord.aof.dk


Billeder


Pressekontakt

Karin og Klaus Strand-holm
  55 99 21 95
Lise Sæderup
Konferencier - AOF Nord
  72 13 23 00

Firma

Key Sound ApS
Stadionvej 15
4720 Præstø, Danmark

  55 99 21 95

www.klausogservants.dk ​

Modtag nyheder fra Klaus & Servants på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater