Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/10-14   -   Pressemeddelelse

Sjælernes aften i Kolding

Det populære pop- og rockband Klaus & Servants spillede og underholdt på Scandic lørdag aften. De glade toner fra flere årtier fik på skift både yngre og ældre op fra stolene, men især de stille numre trak folk på dansegulvet

Scandic i Kolding lagde lørdag aften hus til en festlig aften med god mad og glad musik. Gæster fra alle egne af landet og i alle aldre var søgt til et af de Diner & Dance-arrangementer, som det populære danseorkester Klaus & Servants holder i samarbejde med blandt andet Scandic-kæden. Her kan man få mad og underholdning samt en overnatning for 699,- per person, og dét tilbud havde 150 taget imod.

Sjælerne trak folk på dansegulvet
Klaus & Servants har et bredt repertoire og spiller musik, der spænder fra klassisk rocknumre fra 50erne og 60erne som Shadows, Elvis Presley og Cliff Richard til de mere poppede dansktopslagere fra 70erne og 80erne som Abba, Sweet og naturligvis de numre, som Klaus & Servants selv udødeliggjorde som "Den bedste pige, du kan få", "Bank tre gange" og "Herstedvester".
- Jeg synes, at herrerne søger mod baren, når vi skruer tempoet op? Er I kun til de rolige baldeklemmere her i Kolding?" spurgte en veloplagt Klaus Strand-Holm sit publikum, der kvitterede med klapsalver og søgte ud på dansegulvet til en ny runde med dansemusik.

Orkestrets størrelse tilpasser sig festen
Sidst, det populære band var i Kolding, var i april under et jubilæumsarrangement, hvor det også var Scandic, der lagde lokaler til. Udover at spille til arrangementer på hoteller og kroer kommer Klaus & Servants også ud til forsamlingshuse og byfester, hvor de skaber liv med musik, der passer til lejligheden.

Men ikke kun musikken tilpasses publikum. Det gør orkestret også. Bandet har udviklet et koncept, hvor antallet af musikere tilpasses budgettet eller antallet af deltagere.
- Det har skabt øget efterspørgsel, når folk opdager, at man godt kan få levende musik til et arrangement uden at skulle bestille en hel bus med musikere og udstyr, men måske bare booke Klaus og hans guitar til en rund fødselsdag. Eller Klaus og en, to eller tre musikere alt efter ønske og formåen, fortæller Karin Strand-Holm fra Key Sound, der blandt andet er bookingbureau for Klaus & Servants. Og som i øvrigt er gift med Klaus Strand-Holm og derfor på tætteste hold har fingeren på pulsen med, hvad markedet efterspørger.

Lørdag efterspurgte markedet tydeligvis en aften i Kolding. Det blev til fire ekstranumre, før bandet kunne sige godnat og tak for i aften et stykke efter kl 1 natten til søndag.

Relevant information

Se Klaus og Servants hjemmeside
http://www.klausogservants.dk


Billeder


Pressekontakt

Karin og Klaus Strand-holm
  55 99 21 95

Firma

Key Sound ApS
Stadionvej 15
4720 Præstø, Danmark

  55 99 21 95

www.klausogservants.dk ​

Modtag nyheder fra Klaus & Servants på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater