06/05-16
-
Pressemeddelelse
Melodi Grand Prix skal da til Aalborg!
Da den sidste af AOF's "Syng Med- koncerter i denne sæson løb af stablen i Aalborg Kongres & Kultur Center, gav bifaldet genlyd hele vejen til DR-Byen. Med de populære Klaus & Servants som musikalsk opbakning gav aftenens veloplagte kunstnere en forsmag på den stemning, som Aalborg kan levere
- Kære publikum. Vi har netop sendt et brev til Danmarks Radio. Årets Melodi Grand Prix er jo netop blevet afholdt i Horsens. Men med en fantastisk koncertsal som her Aalborg Kongres & Kultur Center og med et veloplagt publikum som Jer kan vi sagtens skabe den helt rigtige MGP-stemning. Så næste gang skal MGP da til Aalborg. Lad os give dem en forsmag på den stemning, vi kan skabe her i byen. Vi holder simpelthen vores eget MGP i aften - her kommer årets vindermelodi!
Sådan lød ordene fra orkesterleder Klaus Strand-Holm, da han sammen med aftenens solister kastede sig ud i en improviseret udgave af dette års vindermelodi fra MGP, "Soldiers of Love".
Og dét var noget, der vækkede begejstring blandt de 1500 publikummer, der forleden var samlet i Aalborg Kongres & Kultur Center til den sidste af sæsonens "Syng Med"-koncerter, som arrangeres af AOF Aalborg. Der var så højlydte bifald, at taget løftede sig en halv meter. Og da Klaus efter nummeret opfordrede publikum til at stille sig klar til at få taget et billede, som kunne sendes til DR, blev klapsalverne nærmest øredøvende.
Slagerhits på stribeOg publikum fik da også levende musik og underholdning for alle pengene. Repertoiret bestod overvejende af danske og internationale hits, som de fleste kender fra dansktoppen eller grand prix. Ud over Klaus & Servants bød aftenen på optrædener fra Anne-Mette Rix, som ofte bliver kaldt "den nye Birthe Kjær". Dette tilnavn levede hun op til, da hun gav en festlig version af netop Birthes store hit "Den knaldrøde gummibåd".
Også to bysbørn var på scenen med Klaus og bandet, nemlig Jan Tellefsen, som tog sit hjemstavns publikum med på en musikalsk rejse til slagermusikkens hjemland, med bla. sin helt egen fortolkning af Hansi Hinterseers megahit "Hände zum Himmel". Også den uddannede operasangerinde, Pia Schnack, stammer fra Aalborg, og hun kastede sig både ud i internationale hits som Celine Dions "My Heart will go on" og danske klassikere som "Dansevisen".
Et ekstranummer var ikke nokEfter det enorme bifald, som opførslen af dette års vindersang fra MGP høstede, var der så godt gang i publikum, at et enkelt ekstranummer ikke var nok. Efter et veloplagt medley af sange fra årets udgave af Dansk Slager Parade, måtte orkesterleder Klaus Strand-Holm have alle solisterne med på scenen til intet mindre end to ekstranumre, der endte med stående applaus, før aalborgensernes musikalske appetit var stillet
- Sikke en aften, det var jo et helt vildt publikum, sagde Klaus Strand-Holm umiddelbart efter showet, og understregede dermed, hvorfor han og bandet nyder at komme i Aalborg gang efter gang:
- Danmarks Radio bør virkelig overveje at se til Aalborg når de overvejer byerne for de kommende MGP-shows. Jeg glæder mig allerede til at skulle spille her igen til efteråret, fastslår den erfarne musiker.
Relevant information
Melodi Grand Prix skal da til Aalborg!
Pressekontakt
Karin og Klaus Strand-holm
55 99 21 95
Folmer Jensen Underholdning
Lise Sæderup
61187111