10/09-14
-
Pressemeddelelse
Dansk Landskabspris 2014: Et tagparadis på Vesterbro
Dansk Landskabspris 2014 går til Vestervang Fritidshjem på Vesterbro, hvor institutionen er lykkedes med at skabe et tagparadis, der har bragt naturen ind i byen og bidrager til et bedste sted at bo. Med Landskabsprisen følger en prissum på 40.000 kr. Vejle Kommune og Mariaparken modtager Den lille Landskabspris.
På toppen af Vestervangs Fritidshjem på Vesterbro i København findes et tagparadis som bringer naturen indenfor i hverdagen, både i den fysiske forstand som en nyttehave med blomstrende figentræer, sommerfuglebuske og brændenælder, men også i lige så høj grad indenfor i børnenes sanseunivers, hvor plejen af nyttehaven skaber en ny måde at lære på og en ny måde at være sammen på. Kombinationen af by, natur og læring er netop det, der gør, at juryen bag Dansk Landskabspris 2014 finder, at taghaven på Vestervangs Fritidshjem matcher årets tema "Et bedre sted at bo" perfekt. Med prisen følger 40.000 kr.
"Vi har fået mange spændende forslag til Dansk Landskabspris 2014; de vidner om stor kreativitet og også om mod til at gøre tingene på nye måder. Rammerne for at få græs under fødderne og jord under neglene bliver stadig bedre," siger stadsgartner Kirsten Lund Andersen, formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere.
"Med Vestervang Fritidshjems projekt fik vi et bud, der matcher temaet "Et bedre sted at bo" fantastisk godt. Fremtiden byder på endnu mere byfortætning og derfor skal kreativiteten slippes løs, så byen bliver et bedre sted at bo. Jeg tror også, at prisvinderen kan inspirere andre til at finde grønne løsninger, der passer til deres sted," vurderer Kirsten Lund Andersen.
Den lille Landskabspris til Mariaparken i Vejle
Med i opløbet om Dansk Landskabspris 2014 var også Mariaparken i Vejle, en ny og moderne folkepark i Vejle midtby. Mariaparken modtager "Den lille Landskabspris" og 10.000 kr. Juryen har bl.a. lagt vægt på, at Vejle Kommune med Mariaparken på bedste vis udfylder kommunens midtby-strategi og har gennemført en demokratisk proces, hvor alle de tilstødende naboer er kommet med ønsker til parkens brug og fremhæver, at et særligt fokus har været at skabe et aktivitetsområde som piger og unge kvinder også ville finde interessant.
Yderligere oplysninger:
Vestervang Fritidshjem:
Ved afdelingsleder Niels Vinther, mobil: 20 27 50 86
Vejle Kommune:
Borgmester Arne Sigtenbjerggaard
Tlf.nr. 76 81 15 56
E-mail: borgmesteren@vejle.dk
Stadsarkitekt Henrik Stjernholm
Tlf 76 81 22 40 mobil 20 15 49 44
e-mail. henst@vejle.dk
Juryen for Dansk Landskabspris 2014
Landskabsarkitekt, MAA, MDL, LIW Planning, Lisbeth Westergaard, mobil 28 10 64 60
Pressekontakt:
Landskabsprisens sekretariat v. Michael Nørgaard, Kommunale Park- og Naturforvaltere
mna@publicpress.dk, mobil 40974444
Fakta om Dansk Landskabspris
Dansk Landskabspris uddeles for 6. gang af Danske Ark, Kommunale Park- og Naturforvaltere og Dansk Landskabsarkitektforening. Årets tema for Danske Landskabspris er "Et bedre sted at bo".
Juryen til Dansk Landskabspris 2014 består af:
Landskabsarkitekt MDL Lisbeth Westergaard, LIW Planning, repræsentant for DANSKE ARK
Landskabsarkitekt MDL Bo Holm-Nielsen, ZoffmannHolm Landskabsarkitekter, repræsentant for Dansk Landskabsarkitektforening
Landskabsarkitekt MDL Steen Himmer, Gentofte Kommune, repræsentant for Kommunale Park og Naturforvaltere
Pressekontakt
Michael Nørgaard
Sekretariatschef
+45 40 97 44 44