29/06-15
-
Pressemeddelelse
Sommerkåde katte falder ud af vinduet
Mange katte kommer for tiden slemt til skade eller dør, fordi de i ren sommereufori springer ud af vinduet, fortæller dyrlægerne fra AniCura Københavns Dyrehospital.
Har du kat, og står dit vindue åbent i lejligheden, så sæt haspen på.
Katte over hele landet nyder i øjeblikket det gode vejr og fuglelivet i en sådan grad, at det i mange tilfælde får dem til at springe ud af vinduerne. Andre falder ud, fordi indadåbende vinduer blæser i og skubber dem ud.
Det forklarer AniCura Københavns Dyrehospital, som i øjeblikket modtagere en del katte, der må på operationsbordet efter et hårdt fald.
Brækkede lemmer"Over hele landet modtager vores dyrehospitaler katte, der er faldet ud af vinduet. De har f.eks. brækket bagbene og bækkenet og har stærke smerter. Katte er i reglen meget dygtige til at tage fra, når de lander hårdt. Men når katten falder ud fra tredje sal eller højere, så er der kontant afregning i mødet med asfalten. Enkelte dør på grund af indre blødninger," siger Jens Eslau, administrerende direktør hos AniCura Københavns Dyrehospital.
Hos AniCura forklarer man, at katte, der er meget instinktive dyr, får ekstra lyst til at jage fugle og andre smådyr i løbet af sommeren. Selvom katte er meget adrætte, mister de overblikket, når de ser fugle flyve forbi uden for vinduerne. Tro mod deres natur kaster dyrene sig ud i luften for at fange en forbiflyvende fugl.
Sædvanligvis får katte, der lander på forbenene skader i forbenene samt i ansigtet og brystet. Lander katten derimod på bagbenene, er der større risiko for brud på bækkenet og i lårbenet.
Må bløde 10.000 kr. Udover de smerter som katten pådrager sig, gør nedfaldne katte med brud også ondt på pengepungen.
Ifølge AniCura Københavns Dyrehospital koster en gennemsnitlig behandling af kat, der er faldet ud af vinduet, knap 7.000 kr. Skal katte imidlertid have rekonstrueret bækkenet, bagbene og drænet snitsår, så kommer der helt andre beløb på operationsbordet, forklarer man hos AniCura.
"Bor man på femte sal eller højere endnu, så er det en rigtig god idé at holde øje med sin kat og sørge for, at åbne vinduer ikke smækker. Det kan være livsfarligt for en kat. Er katten kommet slemt til skade, koster det hurtigt over 10.000 kr. Det kan få katteejere til at beslutte at aflive katten i stedet, hvis de ikke har en dyreforsikring, der dække alle udgifter," siger Jens Eslau.
Hvad er overlevelseschancerne for en kat, der falder ud af vinduet?90 procent af alle katte overlever
Hvornår sker uheldene?Typisk om sommeren når altandøren og vinduerne står åbne.
Hvilke katte er mest udsatte?I bund og grund alle indendørskatte fordi de søger adspredelse og har lyst til at komme udenfor i naturen, der er deres rette element.
Billedtekst:Bor man på femte sal eller højere endnu, så er det en rigtig god idé at holde øje med sin kat og f.eks. sørge for, at åbne vinduer ikke smækker.
Pressekontakt
Jens Eslau
Adm. direktør og dyrlæge
36175711
24944124
Firma
AniCura Københavns Dyrehospital
Poppelstykket 11
2450 Sydhavnen,
Danmark
36175711
http://anicurakbh.dk/