21/07-15
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Top 5: Sådan kommer din hund til skade om sommeren
              
        
            
              Antallet af hunde, der kommer til skade, stiger i sommermånederne. Se her de fem hyppigste problemer, som din hund risikerer at løbe ind i.
        
            Hundeslagsmål, dehydrering og allergiske reaktioner.
Ekstra mange hunde, og især hundehvalpe, pådrager sig skader i juli og august. 
Det forklarer AniCura Københavns Dyrehospital, der her lister de fem hyppigste årsager til, at flere hunde for tiden kommer til skade.
Slagsmål og kofangere"Lige nu oplever vi flest hundeskader i forbindelse med bidsår. I takt med det gode vejr er hundene mere udenfor og mødes oftere. Det resulterer i, at flere hunde ryger i slagsmål og får bidsår, der skal renses og måske sys. Den næsthyppigste årsag er påkørsler, som er langt mere alvorlige for hunden. Her er der ofte tale om hunde eller uerfarne, legesyge hvalpe, der er løbet væk fra haven, eller som ikke har været i snor. De heldige hunde slipper med hudafskrabninger og mindre sår, de uheldige får knoglebrud eller mister livet. Kun hver fjerde hundeejer har en forsikring, der dækker disse udgifter. Større behandlinger som knoglebrud rammer derfor mange hundeejere hårdt økonomisk," siger Jens Eslau, dyrlæge og adm. direktør hos AniCura Københavns Dyrehospital.
Undgå hedeslagMen korporligheder og hårdtslående kofangere udgør ikke de eneste farer. Varmen rammer også de halsende hunde.  
Ifølge AniCura Københavns Dyrehospital så er hedeslag den tredje hyppigste årsag til en tur forbi dyrehospitalet. 
50 grader i bilenMange hundeejere overser, at der hurtigt kan blive mellem 40 og 50 grader i en bil i solen og undervurderer samtidig konsekvensen af hundens tykke pels. Antallet af hunde, der efterlades i biler og dehydrerer, stiger i sommerperioden, viser oplysninger fra Dyrenes beskyttelse. 
Hedeslag opstår også på stranden, hvis hunden ikke får nok vand undervejs. Her er det også vigtigt at undgå beskidt badevand, som optræder som den fjerde største risikofaktor. 
Badevand og bistikHunde kan blive syge af badevand (som optræder som den fjerde største risikofaktor)fyldt med de grønblå alger, der indeholder algetoxiner. Typisk kaster algeforgiftede hunde op, får feber, men hvad mange ikke er klar over er, at de også kan koste hunden livet. Samtidig kan beskidt vand skabe fugteksem eller en smertefuld inflammation i halen. 
"Endelig, og som femte årsag til at flere hunde kommer til skade om sommeren, oplever vi mange allergiske reaktioner på bi- og hvepsestik. Ligesom mennesker er mange hunde også allergiske. Det kan medføre kraftig opsvulmen, ubehag og åndenød. Her behandler vi medicinsk og sørger bl.a. for at tilføre masser af væske," siger Jens Eslau.
Billedtekst:- Lige nu oplever vi flest hundeskader i forbindelse med bidsår. I takt med det gode vejr er hundene mere udenfor og mødes oftere, forklarer adm. direktør Jens Eslau, AniCura Københavns Dyrehospital.
      
      
            
      
              
          
          Pressekontakt
          
                                    
                                          
              
              Jens Eslau
                              Adm. direktør og dyrlæge
                                            
  36175711
                                            
  24944124
                          
 
                   
      
      
        
        Firma
        
        AniCura Københavns Dyrehospital
        Poppelstykket 11
        2450 Sydhavnen,
                  Danmark
        
        
                  
  36175711
                
                  
          
http://anicurakbh.dk/