27/08-15
-
Pressemeddelelse
Katte dør på grund af giftig loppebekæmper
Katte får voldsomme kramper og risikerer livet, når deres ejer henover sommeren kommer til at benytte et forkert loppemiddel, der er giftigt for katte.
Lige nu hvor varmen øger risikoen for lopper, mider, fluer og andet utøj, bruger både hunde- og katteejere masser af penge på loppemidler.
Imidlertid ender flere katte rundt om i landet i øjeblikket med en tur på dyrehospitalet, fordi de bliver forgiftet med hundeloppemidlet Bayvantic.
Det fortæller AniCura Københavns Dyrehospital, som løbende modtager katte i alvorlig knibe på grund af Bayvantic.
Problemet opstår, fordi kattene deler bopæl med en hund, og deres ejer også benytter hundens loppemiddel til katten.
Katten kan dø"Typiske symptomer er voldsomme kramper i 12-24 timer, afkøling, dehydreringer og balanceproblemer, som i visse tilfælde først forsvinder efter et par dage. Kattene reagerer stærkt på stoffet permethrin. Modsat hunde kan de ikke skille sig af med det. I enkelte tilfælde er det ikke muligt at redde kattens liv," siger Jens Eslau, adm. direktør hos AniCura Københavns Dyrehospital.
Har din kat være været udsat for Bayvantic, og uanset om den endnu ikke har fået kramper, er det en god idé at vaske den for at skylle eventuelle giftstoffer ud. Aktivt kul kan også hjælpe, hvis katten har slikket sig på pelsen.
Få hjælp til at finde dit loppemiddelMen først og fremmest anbefaler dyrlægerne, at katteejere får hjælp til at finde det optimale loppemiddel.
"Bayvantic er for hunde og skal altid undgås til katte. Vi anbefaler andre produkter, der er godkendt af lægemiddelstyrelsen, og som har vist sig at være effektive og stort set uden gener. Oplever man allergiske reaktioner hos sit kæledyr, og føler man sig ikke tryg ved situationen, anbefaler vi, at man kontakter sin dyrlæge eller dyrehospital," siger Jens Eslau.
Faktaboks: Symptomer på at din kat har permethrinforgiftning
· Sensitiv overfor lyd og lys.
· Slingrer eller bliver ude af stand til at gå.
· Kaster op og vil ikke spise.
· Sitrende muskler eller deciderede kramper.
Kilde: AniCura Københavns Dyrehospital
Pressekontakt
Jens Eslau
Adm. direktør og dyrlæge
36175711
24944124
Firma
AniCura Københavns Dyrehospital
Poppelstykket 11
2450 Sydhavnen,
Danmark
36175711
http://anicurakbh.dk/