Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/02-07   -   Pressemeddelelse

Biogas- og rensningsanlæg bliver el-producenter

Biogas- og rensningsanlæg kan nu også producere elektricitet af biogas og levere det direkte til forbrugerne via nettet. Et danskproduceret kraftværk i miniformat, XRGI, er optimeret til at generere el fra biogas, og det giver nye muligheder for de mange danske biogas- og rensningsanlæg.

Med garanteret effekt og lave serviceomkostninger kan biogas- og rensningsanlæg nu producere el til at dække både eget forbrug og salg via nettet. Det er en rigtig god forretning, som samtidig er 100 pct. CO2-neutral.
"Teknologien er modnet i en sådan grad, at el-produktion fra biogas- og rensningsanlæg nu bliver særdeles interessant - både ud fra et økonomisk og et miljøvenligt synspunkt. XRGI er designet til at holde mindst 30.000 timer uden reparationer, og service skal kun foretages hver 4.000 time - det giver usædvanligt lave driftsomkostninger," siger Bjarne Bogner, der er direktør i virksomheden EC Power, som har udviklet teknologien bag XRGI-anlæggene.

Politisk bevågenhed
Politisk er der i øjeblikket øget bevågenhed over for denne type anlæg, som EU har vedtaget, at medlemslandene skal arbejde på at fremme. Kernen i anlægget er en motor, der i samarbejde med Toyota er specialudviklet til formålet. Den forbrænder afsvovlet biogas meget effektivt, og resultatet er varme og el, der kan benyttes lokalt eller distribueres til andre forbrugere. Et standard-anlæg fra EC Power producerer 13 kW el, svarende til behovet i 15-20 boliger eller en svineproducent med omkring 20.000 smågrise pr. år. XRGIerne kan endvidere bygges sammen, så der kan produceres større mængder el. Anlæggene kan således dimensioneres til at gøre selv de største biogas- og rensningsanlæg til el-leverandører - ud over at dække anlæggets eget forbrug.

Billigere el og renere miljø
Ifølge formanden for danske biogasanlæg, Aksel Buchholt, er der 22 store biogasanlæg i Danmark samt 60-70 mindre anlæg på landbrug. Alle disse anlæg vil være i stand til at producere billig og miljøvenlig elektricitet via XRGI-anlægget og distribuere det til nettet. Det vil betyde en større forsyningssikkerhed og billigere el til forbrugerne.

Erstatter forældet teknologi
I øjeblikket har nogle få biogasanlæg strømproducerende generatorer tilsluttet, men disse er mere end 10 år gamle og baseret på en forældet teknologi, som ikke lever op til nutidens standard. Desuden er de gamle generatorer gået ud af produktion, og det betyder, at omkostninger til vedligehold og service stiger uforholdsmæssigt. Resultatet er energispild samt en forringet økonomi i biogasproduktionen.
Det vil den nye generation af kraftværker ændre på, lyder det fra EC Power. EC Power A/S ønsker derfor hurtigst muligt at få etableret kontakt til biogasbranchen med henblik på at udrulle teknologien i Danmark. Se mere på www.ecpower.dk

Her er en præsentationsvideo af teknologien:
http://www.ecpower.dk/resources/HydrogenPlanet_08_high.wmv

###

Om EC Power
EC Power udvikler mindre kraftvarmeværk, som er optimeret til alternative energikilder, herunder biogas og biodiesel og i den nærmeste fremtid også brint og ethanol. Anlæggene producerer cirka 2 kW varme for hver 1 kW elektricitet. EC Power A/S er en dansk ingeniørvirksomhed med eksport af kraftværker til store dele af verden. Virksomheden er ejet af Statoil.

Relevant information

http://www.ecpower.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

EC Power A/S
Samsøvej 25
8382 Hinnerup, Danmark

  87 43 41 00
  87 43 41 00

http://www.ecpower.eu

Modtag nyheder fra EC Power A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.