Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/11-08   -   Pressemeddelelse

Tysk minister roser dansk miljøteknologi

Danske minikraftvarmeanlæg, der både producerer varme og elektricitet er blevet et hit Tyskland. Tilskudsordninger og politisk bevågenhed fra højeste sted gør nu, at danske EC Power ikke kan følge med efterspørgslen. Senest er endnu et dansk energiprojekt med dansk minikraftvarmeteknologi kåret som Årets Kraftvarmeinstallation i Tyskland

Med et XRGI-anlæg kan virksomheder, husholdninger og institutioner selv producere præcis den mængde energi, der er behov for - på stedet. Der kan fyres med naturgas, biogas, (bio-)diesel med mere, og effektiviteten er helt i top, fordi både elektricitet og varme udnyttes optimalt. Dermed skal energien ikke transporteres, og det skaber grundlag for maksimal udnyttelse af de begrænsede ressourcer samt minimering af CO2-udslip. Det har de tyske virksomheder, forbruger og myndigheder fået øjnene op for og eksporten af danske XRGI-minikraftvarmeværk er nu helt oppe i det røde felt. Blandt andet fordi en nylig installation med anlæg fra EC Power er kåret som "Årets Kraftvarmeinstallation" i Tyskland af tidsskriftet "Energie & Management" - og fordi den tyske miljøminister netop har peget på minikraftvarmeanlæg som en del af løsningen på klimaproblematikken:

Minister opfordrer til brug af minikraftvarme
"Klimaændringerne tilskynder til innovation, åbner op for nye forretningsområder og skaber også permanent nye, konkurrencedygtige arbejdspladser. Særligt effektiv er den kombinerede produktion af el og varme. Denne teknik er oplagt til beboelsesejendomme og i kommerciel brug. Et minikraftvarmeanlæg mindsker CO2-byrden i atmosfæren med omkring 35 procent. - Hvornår får du dit eget minikraftvarmeanlæg?" skriver Sigmar Gabriel, forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og nuklearsikkerhed i forordet til den ministerielle rapport: "Elektricitet, opvarmning og klimaændringer."

Store eksportmuligheder
I øjeblikket kan EC Power ikke følge med efterspørgslen i Tyskland. Det skyldes blandt andet nye tilskudsregler, som ikke blot giver et kontant tilskud til installation af et minikraftvarmeværk, men også tilskud til den miljøvenlig strøm ejeren producerer til sig selv. Det betyder, at tilbagebetalingstiden på et dansk produceret kraftvarmeværk i Tyskland nu er nede på blot 2,5 år og derefter er økonomien for ejeren bedre end i nogen andre energiforsyningsmuligheder.

Begrænset hjemmemarked
EC Power eksporterer til en lang række lande herunder Tyskland, England og Italien, mens hjemmemarkedet er yderst beskedent. EC Powers beskedne salg i Danmark skyldes i høj grad danske restriktioner og afgiftsregler på miljøvenlig energi, som ikke eksisterer på de største eksportmarkeder.
"Vi er bekymrede for Danmarks omdømme som et foregangsland inden for alternativ energi. I øjeblikket bliver vi overhalet på stribe af vores nabolande, og det er en uheldig situation, når vi ved, at verdens øjne vil hvile på Danmark og dansk teknologi i forbindelse med klimatopmødet i 2009. Vi frygter, at udlandet vil få sig en slem skuffelse, når det går op for klimatopmødets delegerede, at vi i Danmark reelt har valgt at fokusere ensidigt på kul & vindkraft, mens ny energi-teknologi og nye systemfunktioner holdes ude af utidssvarende lovgivning," mener administrerende direktør i EC Power Bjarne Bogner.

Om EC Power A/S
EC Power A/S udvikler og fremstiller intelligente og kompakte minikraftvarmeværker, XRGI-Energisystemer, til kombineret el- og varmeproduktion. Anlæggene producerer cirka 2 kW varme for hver 1 kW elektricitet og er miljøvenlige af flere grunde. Dels udnytter de energien optimalt, og dels kan de køre på forskellige, alternative energikilder - herunder naturgas, planteolie, biogas, biodiesel og i den nærmeste fremtid også brint og ethanol. Dertil kommer de øvrige, miljømæssige fordele, der er ved en decentral og fleksibel energiproduktion.
EC Power A/S er en dansk ingeniørvirksomhed, som eksporterer mikrokraftvarmeværker til store dele af verden. Virksomheden er 90 % ejet af StatoilHydro.

Relevant information

http://www.ecpower.dk


Pressekontakt


Firma

EC Power A/S
Samsøvej 25
8382 Hinnerup, Danmark

  87 43 41 00
  87 43 41 00

http://www.ecpower.eu

Modtag nyheder fra EC Power A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.