Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/06-14   -   Pressemeddelelse

Danskerne skal blive bedre til at date

En helt ny type hjemmeside, der skal hjælpe singler med at blive bedre til at date, går i luften fredag. Brugerne bliver automatisk indsat i grupper, der hver uge mødes online og diskuterer deres mål, drømme og ønsker for et forhold, samt hvad der skal til for at de kommer derhen.

Siden, der er den første af sin art på verdensplan, har i testforløbet haft stor succes med at bruge gennemprøvede sparringsmetoder fra undervisningsmiljøet, til nu at udbrede dem til privatpersoner online. "Vores test har afsløret, at folk virkelig udvikler sig når de bruger siden. Vi kan se, at brugerne får mere selvtillid til at handle og bliver meget mere afklaret med hvad de vil og hvordan de kommer derhen." udtaler stifteren Anna Bøggild-Volfbrandt. "Det fantastiske er, at vi gennem vores design af siden, lader brugerne selv komme frem til de gode løsninger. Du skal tænke på at nogle af vores brugere har brugt lang tid på at finde en partner. Det kan hurtigt blive frustrerende at sigte efter et mål man ikke lykkedes med. Derfor har det en utrolig positiv effekt, når brugerne selv føler sig i stand til at hjælpe både sig selv og hinanden." Uddyber Anna.

Konceptet bag hjemmesiden har en del overlap med peercoaching, der i dag ikke er særlig udbredt - trods begrebet så dagens lys allerede i starten af 80'erne i de amerikanske lærermiljøer, og har en lang række af imponerende resultater bag sig.

Peercoaching er, i sin enkelthed, en fast gruppe af ligesindede der mødes ugentlig for at vende de udfordringer man står overfor, og hente inspiration til hvordan man kommer videre derfra. Der dog ingen der har kastet sig ud i at bruge det online eller i en privat sammenhæng, hvilket gør hjemmesiden FraEnTilTo.dk helt unik.

"Hele ideen bag konceptet hviler på, at vi ofte ikke har brug for meget mere end et par gode spørgsmål for at få sat skub i vores egen udvikling. Jeg begyndte at eksperimenterer med nogle forskellige spørgeteknikker når venner og bekendte henvendte sig til mig for at få dating- og forholdsfif. Det gik op for mig hvor simpelt det egentlig var at hjælpe folk til at hjælpe sig selv. Og det blev startskuddet for hjemmesiden." Udtaler stifteren Anna Bøggild-Volfbrandt.

Lige nu er FraEnTilTo.dk på nippet til at afslutte sine tests og klar til produktion, men der er ingen tvivl om at der allerede nu ligger så gode resultater at konceptet har internationalt potentiale. "Det er jo klart. Det er aldrig prøvet før, så vi lærer og udvikler også siden løbende, men jeg er slet ikke i tvivl om at vi har ramt noget her, som bliver rigtig stort." Afslutter Anna.

Fakta:
- Antal singler i DK 2014: 1.171.059 i alt (Mænd: 502.789, Kvinder: 668.261) (Danmarks Statistik 2014).

- 9 % af den samlet befolkning bruger nettet til dating. Det er særligt gruppen på 25 - 34 år der netdater, med et tal på 12,5 % (Danmarks Statistik 2011).

Pressekontakt

Anna Bøggild-Volfbrandt
Stifter
  42202805

Firma

FraEnTilTo.dk

, Danmark

  42202805

www.FraEnTilTo.dk

Modtag nyheder fra FraEnTilTo.dk LAUNCH på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.