Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/09-14   -   Pressemeddelelse

Arbejdsgiver skulle indbetale pension selvom den fejlagtigt var udbetalt som løn

Ny dom fra højesteret om indbetaling af pension til elevers og andre medarbejderes pensionsbidrag.

Arbejdsgiver skulle indbetale pension på trods af at denne ved en fejl tidligere var udbetalt som løn. Arbejdsgiveren havde heller ikke krav på tilbagebetaling.

Højesteret er i en ny dom fra 2014 kommet frem til, at en medarbejder var berettiget til efterbetaling af eget pensionsbidrag, selv om beløbet allerede var udbetalt som løn. Tvistighedsnævnets kompetence var ikke begrænset i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1
.
En elev var i en periode ansat som økonomielev hos en virksomhed, der administrerer salg af reklamepladser. Elevens eget pensionsbidrag blev ikke fradraget i lønnen og indbetalt til en pensionsordning selv om dette fulgte af overenskomsten der var gældende inden for uddannelsesområdet, men derimod blot udbetalt som løn.

Sagen angik derfor, om Tvistighedsnævnet havde været kompetent til at tage stilling til, om A var berettiget til at få efterbetalt sit pensionsbidrag, samt om A i givet fald havde krav på efterbetaling af pensionsbidraget til elevens pensionsordning, selv om beløbet allerede var udbetalt som løn.

Højesteret fastslog, at erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, ikke begrænser Tvistighedsnævnets kompetence, og at en arbejdsgiver som udgangspunkt ikke med frigørende virkning kan opfylde sin pligt til at indbetale pensionsbidrag ved at udbetale pensionsbidraget til medarbejderen som løn. Der var ikke oplyst omstændigheder, der kunne føre til en fravigelse af udgangspunktet. Eleven var derfor berettiget til at få efterbetalt sit pensionsbidrag.

Højesteret bemærkede særligt, at spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsgiveren havde mulighed for at få den for meget udbetalte løn tilbagebetalt afhang af reglerne om condictio indebiti, men at der i denne sag ikke var grundlag for tilbagebetaling, da udbetalingen udelukkende var arbejdsgiverens fejl og da eleven ikke havde været i ond tro.

Højesteret kom dermed frem til det modsatte resultat end Landsretten.

Konklusion
Det må på baggrund af dommen konkluderes, at en arbejdsgiver skal være ekstra opmærksom på, om elevers og andre medarbejderes pensionsbidrag er fradraget i den udbetalte løn, idet det på baggrund af Højesterets dom må konkluderes, at der sjældent er mulighed for at kræve tilbagebetaling af det for meget udbetalte pensionsbidrag. Dette gælder endvidere tillige i andre tilfælde, hvor arbejdsgiveren har udbetalt for meget i løn til en medarbejder.

Pressekontakt

Troels Wenzel Østergaard
Presseansvarlig
  45 23 00 10

Firma

Selskabsadvokaterne
Engelsborgvej 29, 2. th
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  78731295

http://www.selskabsadvokaterne.dk/

Modtag nyheder fra Selskabsadvokaterne på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.