25/06-14
-
Pressemeddelelse
Adonit Jot Touch Pixelpoint til digitale kunstnere
Adonit har lanceret Jot Touch Pixelpoint™, deres seneste trykfølsomme stylus til digitale kunstnere. Den nye Adonit stylus i Touch serien kommer i et opdateret design og med en præcis spids, der fungerer via Adonits patenterede Pixelpoint™ teknologi. Integration med Adobe Creative Cloud er noget helt nyt og det manifesterer Adonits position som et innovativt brand med produkter fra øverste hylde
Adonit har lanceret Jot Touch Pixelpoint™, deres seneste trykfølsomme stylus til digitale kunstnere.
Den nye Adonit stylus i Touch serien kommer i et opdateret design og med en præcis spids, der fungerer via Adonits patenterede Pixelpoint™ teknologi.
De digitale kunstnere, der allerede er bekendte med Adonit stylus penne vil genkende funktioner som trykfølsomhed og genvejsknapper i denne seneste version af Adonit Jot Touch. Men tredjeparts integration med Adobe Creative Cloud er noget helt nyt - denne funktion gør det muligt at tilgå de filer der er gemt i Creative Cloud og copy/paste filer imellem enheder samt benytte Adobes farvetemaværktøj, Kuler. Denne integration er et resultat af et tæt samarbejde mellem Adobe og Adonit, hvilket manifesterer Adonits position på markedet som et innovativt brand med produkter fra øverste hylde.
Adonit adskiller sig desuden fra andre stylusproducenter, da man med Pixelpoint™ teknologien har skabt en exceptionel præcis og lille spids på pennen på kun 3,18mm. Når pennen parres med en Jot-kompatibel App på en hvilken som helst Bluetooth 4.0 IOS enhed, byder Jot Touch Pixelpoint™ på præcision, genvejsknapper og trykfølsomhed. "Jot Touch Pixelpoint™ er næste generation af Jot Touch serien" fortæller Kris Perpich, Adonit's Chief Experience Officer, "Ved at bringe Pixelpoint™ og Creative Cloud sammen har vi taget et kæmpe skridt frem mod målet om at samle bærbare, kontorbaserede og sky-baserede arbejdsrum til ét digitalt studio."
Adonit Jot Touch Pixelpoint™ får en vejledende udsalgspris i Danmark på 999 kr.
Adonit lancerede d.18 juni 2014 Jot Touch Pixelpoint™ - pennen vil være tilgængelig på det danske marked kort tid efter.
Om Adonit
Adonit blev startet for få år siden og efter et Kickstarter-projekt baseret på unikke stylus penne tog det pludselig fart. I dag findes der Adonit-brugere i 100 lande verden over og Adonit har solgt over 2 millioner produkter.
I takt med firmaet vokser, stiger målsætningerne og niveauet også. Adonit har i tæt samarbejde med Adobe og Evernote lanceret stylus penne og software til digitale kunstnere. Det der startede med en stylus pen har nu udviklet sig til noget helt nyt; en gruppe ligesindede ildsjæle i frontlinjen mod målet om at skabe et nyt digitalt studie.
Pressekontakt
Kasper Larsen
38403300