26/06-14
-
Pressemeddelelse
Sponsoraftale med dansk bjergbestiger skal sætte Stibo Systems flag på toppen af Mount Everest
Ægte råstyrke og troen på sig selv driver danske Ivan Braun til at bestige Mount Everest uden brug af ekstra ilt eller hjælp over base camp. Lykkes det bliver han den første dansker på toppen uden brug af kunstig ilt. Den professionelle bjergbestiger har netop indgået en stor sponsoraftale med Stibo Systems, og det skal sætte it-virksomhedens flag på toppen af Mount Everest
I går underskrev den professionelle bjergbestiger Ivan Braun og den danske fremadstormende it-virksomhed Stibo Systems en sponsoraftale, der skal sætte virksomheden ikke bare på toppen af det internationale it-kort, men også på toppen af verdens højeste bjerg. En symbolik, der passer godt ind i Stibo Systems imponerende historie.
"Vi tror på det unikke i det enkelte menneske, og at man kan nå sit mål, hvis man har viljen og styrken i sig. Stibo Systems har selv arbejdet sig frem til at være en forretning med stor indflydelse inden for it med international succes og imponerende økonomisk vækst. Det kunne vi ikke have gjort uden medarbejdere, der har haft troen på sig selv og en vilje til at ville noget mere end andre," siger Erasmus Holm, Director of Marketing EU & APAC.
Ivan Braun sætter ikke kun Stibo Systems' navn på toppen af verdens højeste bjerg, men vil også motivere virksomhedens medarbejdere til, hvordan man når sine mål og hvordan man er en god kollega, hvilket glæder virksomheden:
"Arbejdsmiljø står højt på vores dagsorden, og vi er derfor glade for både at få unik eksponering og samtidig internt i virksomheden få gavn af Ivan Brauns erfaring, når det gælder motivation og mål hos medarbejderne," siger Erasmus Holm.
Ivan Braun ser mange ligheder på tværs af de to verdener. Han har erfaret, at mange virksomheder har det indre drive, som der skal til for at gå det ekstra skridt eller skabe de ekstra resultater, men at det ofte kræver indsigt udefra at finde det frem.
"Jeg er meget glad for den aftale, som jeg har indgået med Stibo Systems. Deres imponerende historie, hvor de har arbejdet sig frem til i dag at være førende indenfor deres felt og sætter Danmark på it-verdenskortet er et foregangsbillede. Det kræver et særligt drive og en målrettethed, som jeg genkender i mig selv og derfor også kan bidrage med mine erfaringer til medarbejderne," siger Ivan Braun, der netop nu er i gang med forberedelserne til at nå toppen af verdens højeste bjerg.
Om få dage sætter Ivan Braun nemlig kursen mod Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, som han har besteget et utal af gange. Herefter går turen til Tibet i august, hvor han skal syreteste formen udstyret og makkerskabet på de to over 8.000 meter høje bjerge Shishapangma og Cho Oyu. Her skal han træne af flere omgange, inden selve toppen af Mount Everest skal forceres i april næste år.
Kontakt: Ivan Braun
ivan@ivanbraun.dk
Tlf: +45 5372 7601
Erasmus Holm
Director of Marketing EU & APAC
Stibo Systems
Tlf: +45 8939 1111
E-mail: erasmus.holm@stibosystems.com
Om Ivan BraunIvan Braun (født 1968) er professionel bjergbestiger og foredragsholder. Ivan har altid været bidt af bjergene, og var kendt som drengen der kunne klatre op i de højeste træer, og som den eneste kunne "bestige" endevæggen på den lokale brandstation.
Teenageårene blev i høj grad brugt på toppen af Alperne, hvor han kom til tops på mere end 20 alpetoppe.
I 2010 startede han projektet "fra sofa til Everest på 5 år", og siden besteget Mount Blanc (4.848m) Kilimanjaro (5.985m) flere gange, første danske bestigning af Tharpu Chuli (5663m), Peak Lenin (7.485m) samt 5 bjerge over 6.000m i Bolivia samt en række bjerge i det nordlige Kirgisistan.
Læs mere på www.ivanbraun.dk
Om Stibo SystemsStibo Systems er den globale leder inden for multidomæne Master Data Management (MDM) løsninger. Ved at forbinde produkt- og kundedata med informationer om leverandører og andre organisatoriske data, leverer Stibo Systems strategisk information på tværs af kanaler. Det gør virksomheder i stand til at træffe mere effektive beslutninger, forbedre salget og skabe værdi. Igennem de sidste 30 år, har Stibo Systems hjulpet hundredevis af ledende virksomheder med at skabe en enkel og pålidelig kilde til strategisk information. Stibo Systems, der har hovedkvarter i Aarhus, Danmark, er privatejet af Stibo A/S Gruppen, oprindeligt stiftet i 1794. For at få mere information besøg www.stibosystems.com/DA/Home
Relevant information
Ekspeditionens hjemmeside
http://www.everest2015.com
Stibo systems
http://www.stibosystems.dk
Pressekontakt
Lars Bennetzen
Direktør Blackbelt Communications
+45 6128 0613