Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/06-16   -   Pressemeddelelse

POLYFORM Arkitekter deles i to nye arkitektvirksomheder

De to partnere i den prisvindende danske arkitektvirksomhed POLYFORM Arkitekter, Thomas Kock og Jonas Sangberg har valgt at gå hvert til sit. POLYFORM Arkitekter er derfor blevet delt i to nye arkitektvirksomheder: WERK Arkitekter ApS og Sangberg Architects.

Jonas Sangberg og Thomas Kock fortæller om opdelingen af POLYFORM:

"Efter 10 års frugtbart partnerskab er vi kommet til et sted i vores karriere, hvor vi ønsker at udvikle virksomheden i hver vores forretningsmæssige og arkitektoniske retning. Derfor finder vi det naturligt at dele virksomheden på toppen og her fra hver især kaste os ud i nye arkitektoniske eventyr."

De to partnere er stolte af, hvad de sammen har opnået i de sidste 10 år:

"Drømmen om at udvikle en anerkendt og sund arkitektvirksomhed sammen er lykkedes. Og i dag kan vi stolte se tilbage på en lang række af prisvindende og fantastiske arkitektoniske milepæle."

Udtaler Thomas Kock og Jonas Sangberg og fortæller følgende om de mere praktiske aspekter af delingen:

"For at skabe en naturlig deling, har vi valgt en at dele virksomheden projektmæssigt. Det betyder, at vores samarbejdspartnere ikke vil opleve nogen forskel i hverdagen. Partneren og projektlederen vil forblive på sagen og føre dem videre som hidtil. Eneste forskel vil være ændringer i virksomhedsdata."

Og Jonas Sangberg og Thomas Kock tilføjer:
"Vi vil gerne sige en stor tak til alle vores samarbejdspartnere for vores fælles projektudvikling hos POLYFORM - Og så glæder vi os naturligvis til at byde velkommen i vores respektive virksomheder."

Thomas Kock Arkitekt MAA har valgt at etablere WERK Arkitekter ApS.

Mere info følger på: www.werkarkitekter.dk eller kontakt Thomas Kock på tel: 22816476 / kock@werkarkitekter.dk / Adresse: Laplandsgade 4 A, 2 sal. 2300 København S.

Jonas Sangberg Arkitekt MAA har valgt at etablere Sangberg Architects ApS. Fra den 8. juni vil firmaet have kontor på det tidligere Enigheden Mejeri på Bygmestervej 55 st.th., 2400 København NV.

Mere info se www.sangberg.com eller kontakt Jonas Sangberg, Tlf: 22210281, Mail: js@sangberg.com.


Relevant information

Sangberg Architects
www.sangberg.com

WERK Arkitekter
www.werkarkitekter.dk


Pressekontakt

Thomas Kock
Partner
  22816476
  22816476
Jonas Sangberg
Partner
  22210281
  22210281

Firma

POLYFORM Arkitekter
Laplandsgade 4a,2.sal
2300 København S, Danmark

  33327804
  20669996

http://www.polyformarkitekter.dk/

Modtag nyheder fra POLYFORM Arkitekter på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire